Anmeldelse

Elevens alsidige personlige udvikling – et dialogredskab

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Løser du sudoku eller andre matematiske gåder? Hvis din bedste ven bliver ked af det i matematiktimerne, hvad gør du så? Hvem hjælper mest med matematiklektierne?

Det er spørgsmål af denne karakter, eleverne præsenteres for i elevhæfterne, der hører til dette evalueringsmateriale. Målgruppen er bevidst valgt til at være elever i overgangsfaserne 3.-4. klasse og 6.-7. klasse.

På evalueringsportalen er der efterhånden en bred vifte af inspiration til evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Imidlertid har vi jo også faghæfte 24, der opererer med fælles mål for elevernes alsidige personlige udvikling - og her ligger foreløbig ikke inspirationsmateriale til systematisk evaluering.

Der kan være en tendens i øjeblikket til at fokusere ensidigt på faglige kompetencer, på trods af at der er en masse belæg for, at også de personlige kompetencer skal tilgodeses. På Skolebogmessen i Århus havde Niels Egelund et indlæg, hvor han dokumenterede dette.

Anmeldelse af dette materiale må være dilemmaernes holdeplads, for det er al ære værd, at denne forfattergruppe har sat sig for at udvikle dette dialogredskab til mere systematisk evaluering af netop også den personlige udvikling. Tidens tendens til i den offentlige debat at opprioritere det faglige og nedprioritere de almene personlige kompetencer har godt af at blive imødegået.

Så på den ene side er det altså prisværdigt, at der er blevet taget initiativ til dette materiale, der opererer med andet end elevernes faglige udbytte af undervisningen. På den anden side er det jo netop et område, det er svært at evaluere og kategorisere på. Det er imidlertid forsøgt med de små elevhæfter, hvor eleverne foretager selvvurdering, der så ligger til grund for efterfølgende vurdering og lærer-elev-samtale. Og senere også skole-hjem-samtalen.

Man kan spørge sig selv, om spørgsmålene i elevhæfterne egentlig afdækker forhold, læreren ikke vidste i forvejen, men om ikke andet giver det rum for, at eleven fokuserer på disse områder. Det er dog ærgerligt, at svarmulighederne begrænses til tre, og at der ikke er mulighed for mere åbne svar, der kunne give værdifulde oplysninger. Men igen et dilemma. Det ville kræve mere tid at udfylde skemaerne, og eleverne kunne begrænses på grund af manglende formuleringsfærdigheder. I lærervejledningen er der forslag til opfølgende spørgsmål, der understreger materialets karakter af dialogredskab, samt hvor vigtigt det er at lytte til børnenes udsagn.

Hæfterne er udarbejdet med dansk og matematik som indfaldsvinkel. Pointen er, at man ikke kan vurdere elevernes alsidige personlige udvikling uden at inddrage praksis. Der tages udgangspunkt i de tre temaer fra faghæfte 24: Mange måder at lære på, lyst til at lære, at lære sammen med andre.

Jeg kunne have ønsket mig, at forfatterne havde uddybet deres teoretiske fundament. Jeg synes for eksempel ikke, der er konsekvens i brugen af ordene alsidige personlige udvikling og personlighedsudvikling.

Forældrehæftet er temmelig omfangsrigt. Igen - prisværdigt med grundig information, men med risiko for, at det ikke bliver læst.

Det er dygtige mennesker, der har udarbejdet materialet, men hvorfor er der ingen lærere med i forfattergruppen?

Powered by Labrador CMS