Det er ikke alle succeser, man kan være glad for. Og Danmarks Lærerforening har et par stykker, som man nu vil gøre noget ved. Det handler om psykisk arbejdsmiljø og om arbejdsskadesager, hvor tilbagemeldingerne er entydigt positive. Rigtig mange medlemmer får hjælp fra foreningen gennem samtaler med psykologer og socialrådgivere, og DLF henter mange penge hjem i erstatningssager til medlemmer, som er kommet til skade under arbejdet. Udfordringen blev behandlet på hovedstyrelsens møde i sidste uge.

Problemet er, at succesen vokser: Et stigende antal børnehaveklasseledere, lærere og skoleledere har brug for rådgivning og behandling. Det skal der laves om på. Hjælpemuligheder skal ikke forringes - tværtimod. Men hovedstyrelsen vil - som Vivi Hansen udtrykte det - flytte fokus »fra reparation til forebyggelse«. Det kræver en stor, ekstra indsats, derfor skal der oprustes på alle niveauer - både på kredskontorer og i sekretariatet i København.

»Kredsen skal bedre end hidtil kunne arbejde forebyggende sammen med foreningen centralt«, sagde Henrik Billehøj, som er formand for arbejdsmiljøgruppen.

»Vi kalder det 'arbejdsmiljø som fagpolitisk satsning', fordi vi vil betone, at alle skal arbejde med på projektet. Det langsigtede mål er, at vores forebyggende arbejde sammen med arbejdsgiverne skal give færre problemer og derfor færre henvendelser. Men i første omgang bliver det dyrere«.

Helen Sørensen tilsluttede sig som alle andre intentionerne, men hun mente, at det lokalt kan være svært at opnå den samme ekspertise, som man i dag har i foreningens sekretariat.

»Jeg tror, at medlemmerne er ligeglade med, hvor arbejdet foregår, bare det foregår«, sagde hun.

Birgitte Baktofts skeptiske kommentar lød ligeud: »Man skal ikke flytte arbejdet fra de kompetente til de inkompetente. Ansæt gerne flere folk centralt, så det forebyggende også kan komme med i arbejdet«.

Kontorchef Laurits Lynge fremhævede, at opgaverne »ikke afgørende skal flyttes«. Der skal laves mere både centralt og lokalt, og kvaliteten skal hæves. Der skal registreres, uddannes, følges politisk op. Man vil for eksempel gerne gøre forsøg med gruppesamtaler, som mange medlemmer efterspørger, og som Århus Lærerforening har stor succes med.

»Samtaler med andre er med til at afprivatisere problemerne og gør det nemmere bagefter at gå til kolleger og kreds«, sagde han.

Lotte Lange fortalte om gode erfaringer med supervision. »Det har vi efterlyst resurser til i mange år, fordi vi ved, at behovet er der, og det er en indlysende måde at forebygge på«, sagde hun.

»Vi skal hverken være psykologer eller socialrådgivere, men vi skal arbejde lokalt med det forebyggende«, sagde Vivi Hansen. »Vi må kaste os ud i det og ikke være så berøringsangste«.

»På skolerne beretter de som med én mund om de mange kolleger, der går ned med flaget. Derfor skal der om- og opprioriteres alle steder«, sagde Henrik Billehøj.

Hvis den forebyggende indsats betyder mindre behov for efterbehandling, kan der reguleres ned.

»Det må blot ikke ske på forhånd, men vi skal bevæges os fra festtaler til praksis«.

»Det her er en spæd start, men det er nødvendigt - og slet ikke nok«, sagde Lars Busk Hansen. Han kaldte uenigheden om, hvor opgaven skal løses, for »organisatorisk fnidderfnadder«.

Satsningen skal endeligt fastlægges på kongressen i september.