Den evindelige kritik af skolen er ødelæggende for lærerne, advarer Jørn Lund.

»Vi skal passe på, at vi ikke demotiverer en masse lærere ved at give dem taberfornemmelse, derfor er der ingen vej udenom: Lærernes anseelse skal hæves«.

Og hvis lærerne skal opkvalificeres, så de kan hæve det faglige niveau, må de have højere løn, argumenterer han.

»Giv dem 5.000 kroner mere om måneden, det vil virke. Hvis folk skal synes, at lærerne har fortjent det, så skal de samtidig i højere grad kvalificere sig på det kriterium, som folk har respekt for, nemlig det faglige«.

Jørn Lund er positiv over for den nye læreruddannelse, som han mener trækker i den rigtige retning, men der er stadig store, uløste problemer, så lovens udmøntning må følges nøje.

»Hele sektoren er i krise - både grund- og efteruddannelsen. De små seminarier optager revl og krat for at få studerende nok, og økonomien er afhængig af, hvor mange der består, for et seminarium får kun taxameterydelser for de unge mennesker, der kommer igennem uddannelsen. Vi ved, at de studerendes skemalagte timer er faldet med 40 procent på blot tre år, samtidig med at deres deltagelse i undervisningen er for nedadgående. Jeg tvivler også på, om seminariernes undervisere har en tilstrækkelig faglig ballast til at give en ordentlig ajourført undervisning, for deres muligheder for efteruddannelse har i årevis været meget ringe«.

Kort sagt: Der skal sikres højere optagelseskrav for studerende, en ordentlig efteruddannelse af seminariernes undervisere og en anden model for finansieringen, så det ikke nødvendigvis koster seminariet penge at dumpe en studerende.

»Systemet er kriseramt, derfor forslår jeg, at der nedsættes en national kommission, der får myndighederne til at foreslå radikale ændringer på tværs af uddannelsessystemets traditionelle skel og kulturer. Man skal se på, hvordan universiteterne kan få medansvar på de faglige områder. Det vil styrke det faglige niveau i læreruddannelsen, og universiteterne vil samtidig kunne have godt af at mødes med pædagogikken fra seminarierne, for fagdidaktikken er ikke lige udviklet alle steder«.

Mere efteruddannelse - mere i løn

Og så skal der gøres noget alvorligt ved lærernes faglige efteruddannelse.

»Danmarks Pædagogiske Universitet hverken kan, skal eller vil beskæftige sig med denne konkrete opgave, CVU'ernes lærere er ikke på akademisk omgangshøjde med de faglige forskere på det hedengangne Danmarks Lærerhøjskole, og tilbage står så, at folkeskolens lærere har et skrigende behov for et fagligt løft«.

De refusionsregler, man havde før, hvor efteruddannelse gav nedsættelse i undervisningstimetallet, var rigtig gode. Man kunne fordybe sig fagligt sammen med kolleger over lang tid. Nu tilbyder kommunerne i stedet ugekurser om nye pædagogiske forestillinger og moderetninger. Godt og skidt imellem hinanden, men den faglige uddannelse hænger.

»Hvis fysiklæreren går til skolelederen, fordi han har brug for en faglig opdatering, får han oftest et nej. De alt for få penge er brugt til fælleskurser om nye signalord. Men selv hvis lederen kan finde pengene, hvor skal fysiklæreren og hans kolleger så gå hen? For de grundige, faglige kurser udbydes og oprettes stort set ikke. Hvis vi skal have det faglige løft, alle taler om, skal efteruddannelse være en rettighed for alle lærere.

»Og så skal man ændre lønsystemet, så det bliver attraktivt at efteruddanne sig, og læreren skal ikke søge lederen, den enkelte skal selv kunne administrere en tidspulje, så man kan holde sig fagligt opdateret gennem hele sit arbejdsliv. Når man kan sige, at pengene følger patienten, kan man da også sige, at penge til efteruddannelse følger læreren«.

tt@dlf.org