Debat

Mere kreativitet i folkeskolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Bertel Haarder. Globaliseringen er for alvor over os, og Danmark er på vej væk fra andedammen. Lande som Kina og Indien banker på døren med en styrke, der gør det meget svært bare at forestille sig konsekvenserne af den økonomiske konkurrencekraft, de kommer med.

Ét råstof kommer til at betyde en afgørende forskel på, hvordan vi vil klare os, og det er kreativiteten. Og innovationskraften er i den sammenhæng evnen til at være målrettet (se de mange artikler om kreativitet på www.folkeskolen.dk/kreativitiet og artiklerne om innovation i læreruddannelsen i påskenummeret).

Heldigvis er børn født kreative, de kan udforske uden indlærte begrænsninger og har ikke en indbygget facitliste. Den lærer de først, når skolen overtager det faglige ledelsesansvar.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg er ikke imod faglig kompetenceudvikling i skolen. Tvært­imod. Men det skal ske, samtidig med at vi gør kreativiteten til en innovationsproces.

Som udviklingskonsulent i et erhvervscenter i Vestjylland har jeg flere gange været ude at bedømme idéer, som elever i 7.-10.-klasser har udviklet for eksempel som led i en temauge om iværksætteri. Det har været fantastisk inspirerende oplevelser, hvor jeg er blevet præsenteret for den ene kreative idé efter den anden. Senest var jeg på Videbæk Skole, hvor jeg gennemgik omkring 25 spændende og unikke projekter. Det er tydeligt, at råstoffet er der. Elevernes idéer stortrives, når kreativiteten slippes løs.

Kreativitet må kunne gøres til en ny, tværgående metode eller proces, der kan skabe motivation og dynamik, og som kan være med til at styrke sammenhængskraften og udviklingen af velfærdssamfundet.

Hvis det skal ske, må skolen igennem en forandringsproces, hvor fokus og resurser flyttes fra snæver faglig undervisning til at skabe optimale fysiske og faglige rammevilkår for elevernes generelle, almene læring. Det er ikke kontrol og nationale test, energien skal bruges på, men derimod udvikling af elevernes (og lærernes!) kreative arbejdsformer. Det kræver et kvantespring, for den faglige indlæring skal kombineres med læringsforløb i »eksperimentarier«, hvor eleverne får mulighed for at være kreative og innovative i deres udforskning af, hvordan de alene og sammen kan nå de kvalitetsmål, som folkeskolen opstiller.

Du er god til at gå på hænder, Bertel Haarder. Tør du også tage et kvantespring?