Da jeg er klasselærer i en 9. klasse og underviser i flere potentielle eksamensfag, har jeg haft en stor opgave i at sætte mig ind i de nye prøver og vurderingskriterier. Det har været spændende, men også frustrerende. Og nu er frustrationen ved at nå et højdepunkt. Hvordan kan det forsvares, at vi som lærere, der gerne vil forberede vores elever bedst muligt, skal affinde os med, at meldingerne fra ministeriet bliver ved med at ændre sig?

Først langt hen i skoleåret kom prøvevejledningerne. Datoen for udtræk blev rykket flere gange. Muligheden for mundtlig eksamen blev meldt ud meget sent. Og så må læreren ikke få besked om udtrækket før eleverne, det vil sige 2. maj. Argumentationen går på: »... at afskærme lærerne for det pres, der kan være fra elever og forældre om at oplyse, hvilket fag der er trukket ud«.

Man ser for sig vrede, frådende forældre og deres slyngel-yngel trænge den skræmte, handlingslammede skolefrøken op i en krog og true hende til indrømmelse ... Hvor uprofessionelle tror de, vi er?

Det kommer på ingen måde bag på mig, at udmeldingen om udtræk igen er blevet ændret. Man må jo formode, at den virkelige grund er, at man vil undgå, at læreren »afslører« udtrækket ved at undervise mere i det udtrukne fag på bekostning af de fag, der ikke er blevet udtrukket. Man fristes til at sige: »Og hvad så?« Der er begrænsninger for, hvor meget man kan nå at ruste eleverne til en eksamen, når man samtidig skal opfylde slutmålene for fagene. Man kommer til at undervise eleverne i at gå til prøve på bekostning af projekt- og problemorienterede opgaver, diskussion og debat, gruppearbejde og fremlæggelser.

Desuden ligger det vel i kortene, at denne eksamensform allerede synger sin svanesang og ses i en ny udgave inden for de kommende år. Man kan kun håbe på, at udmeldingerne fra ministeriet kommer i god tid med gode og gennemtænkte mål og relevant indhold, der ikke går ud over de faglige mål og elevernes alsidige og personlige udvikling.