Debat

Løgnagtige udtalelser

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er skræmmende, når vi ser den påståelighed, der præger debatten om elevplaner. Anders Fogh og Bertel Haarder har samstemt deres uvidenhed om, hvad lærerne bruger deres tid til, når de begge to udtrykker deres mangel på forståelse for, hvad læreropgaven går ud på. De citeres begge i flere medier for at sige, at »to tredjedele af lærernes arbejdstid er forberedelse«, og ser derfor ikke noget problem i, at der kan presses nedskrivning af de elevplaner ind i de 1.000 timer, der bruges til forberedelse om året.

Denne påstand er en hån imod de kommunale ledere. Det er et led i en generel tilsviningskampagne rettet mod lærerne, fordi elevplansprojektet møder modstand. Jeres signal ud til den danske befolkning er, at lærerne ikke laver deres arbejde. Det er bare ikke i orden, Fogh og Haarder. Skulle lærerne vælge en »månedens minister«, ville I næppe være kandidater.

Jeg synes, det er fantastisk, at vi har en regering, som har ansvaret for folkeskolen, som tillader sig at komme med så løgnagtige udtalelser, der kun har det formål at nedgøre en hel stand på et ikke-eksisterende grundlag.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er også fantastisk, at der er indført så megen selvcensur i medierne, at der ikke er nogen indignation at spore her i relation til regeringens ansvarlighed over for sin opgave.

Venstres uddannelsesordfører er også med på vognen. Hun opfordrer til at lade HK'ere invadere folkeskolen og give dem kompetence til at varetage gårdvagter og konflikter mellem eleverne, så lærerne kan udarbejde elevplaner. Er det et ansvarligt regeringspartis faglige niveau, så står det slemt til i vores lille andedam.

Det er svært at diskutere med Venstres populister, når de tilsyneladende vil af med den danske lærerstand.