Stine Preston fortsætter i Folkeskolen nummer 10 dæmoniseringen af min person med påstande om, at elevplaner er vedtaget på en »amatøragtig måde«, som afspejler grænseløs foragt for lærerne.

Må jeg minde om, at der er demokrati i Danmark, at elevplaner indgik i valgkampen og regeringsgrundlaget for mere end to år siden, og at 80 procent af Folketingets medlemmer står bag elevplanen, ligesom forældreforeningen Skole og Samfund, der frabeder sig, at elevplanerne bruges som gidsler i en faglig kamp. Derfor kunne jeg naturligvis ikke give DLF indflydelse på, om der skulle indføres elevplaner, men nok hvordan. Det overordnede krav er skriftlighed en gang om året (og ikke to, som de fleste vrede læserbrevsskribenter tror). Hvordan er overladt til lokal drøftelse. Der er kommet masser af gode forslag til hvordan, og nogle af dem har tilmed været forsøgt i praksis i flere år.

Al begyndelse er svær. Jeg forstår godt nogle af bekymringerne, og jeg vil lytte meget til de erfaringer, der gøres. Ingen har inter­esse i unødigt bureaukrati.

Jeg har set forslag om, at elevplaner kun skal skrives til visse elever i visse fag. Men er det tilrådeligt at opdele eleverne og fagene på den måde?