Politikerne har meget travlt med at snakke om kvalitetsreform. Alligevel har meget få borgere kendskab til debatten, og kun en meget lille del af dem tror, at en reform vil få en positiv betydning. Det skyldes muligvis, at mange politikere helst vil snakke om ledelsesudvikling, medarbejderdrevet innovation og andre ufarlige emner.

Men pludselig dukkede der et helt andet budskab op i debatten:

»Den omsiggribende detailstyring har også fået uønskede bivirkninger, fordi ledelsens og medarbejdernes opmærksomhed skævvrides fra det svært målelige til det lette«.

Budskabet kom ikke fra politisk hold, men fra seks tidligere ansatte i Finansministeriet, der i en kronik i Politiken gjorde opmærksom på, at styringstænkningen i den offentlige sektor er gået over gevind.

Prøv engang at sammenligne afsnittet fra kronikken med følgende citat:

»Testresultaterne er tillagt en fremtrædende rolle i kvalitetsrapporten. Dermed vil testene helt uundgåeligt blive styrende for skolens virksomhed, hvilket vil føre til en nedprioritering af andre af skolens opgaver og få betydning for valg af undervisningsemner og -former på den enkelte skole«.

Citatet er en del af Danmarks Lærerforenings høringssvar til folkeskolelovforslaget fra sidste forår.

Det hjælper ikke meget at sige: »Hvad sagde vi?«, men lad os i det mindste glæde os over, at der er stadig flere, der bakker op om de advarsler, vi fremførte i forhold til den omsiggribende centrale styring af folkeskolen. Vores indsats for et år siden bar ikke frugt i forhold til folkeskoleforliget, men nu tyder meget på, at indsatsen alligevel ikke var forgæves. Vi har været medvirkende til, at der nu for alvor sættes spørgsmålstegn ved den styringsmani, der har hærget den offentlige sektor og ikke mindst folkeskolen.

Vi skal fortsætte, for der er ellers en alvorlig risiko for, at den kommende kvalitetsreform i værste fald bliver endnu mere kontrol og dokumentation og i bedste fald vidtløftige projekter, som aldrig når ud til læreren i klasselokalet eller pædagogen i daginstitutionen.

Vi skal have luget ud i styringsvanviddet og i stedet rette fokus mod mulighederne for at udføre god undervisning. Vi skal for eksempel ikke bare have en rummelig folkeskole. Vi skal have mulighed for at give alle elever et kvalificeret undervisningstilbud. Vi skal have politikerne til at bruge deres kræfter på at vurdere, hvordan vi får bedre muligheder for at udføre god undervisning, i stedet for at bruge dem på at opfinde kontrolsystemer i form af test, kvalitetsrapporter, elevplaner og prøveformer.

Lykkes det, vil der reelt være tale om en kvalitetsreform - eller måske endda om en kvalitetsrevolution.