»Elevplanerne får større nytteværdi, når vi arbejder med dem digitalt«

På Usserød Skole foregår en stor del af arbejdet med elevplaner via intranet. Også forældrene læser med over nettet. Det skaber en rød tråd i lærernes planlægning og forældresamarbejde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Benna Raagaard er netop gået i gang med et pædagogisk eksperiment. Sammen med hver af de 20 elever i den 2. klasse, som hun er klasselærer for, vil hun udarbejde en elevplan på 13-14 sider på computer.

»Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at fungere. Jeg håber meget, at det falder godt ud, selvom man nemt kan miste overblikket med så mange sider på en computerskærm«, siger hun.

Nogle af de andre lærere i indskolingen på Usserød Skole i Nordsjælland har valgt at printe skabelonen til elevplanen og udfylde den på papir sammen med eleverne, og atter andre har valgt først at tage en snak med eleverne og så bagefter udfylde planen. Fælles for dem alle og for resten af skolens lærere er, at hovedparten af arbejdet med elevplanerne foregår via intranet, og at forældrene også læser planen for deres barn på den måde.

»Jeg er meget glad for, at skolen har valgt den løsning. Vi bruger i forvejen i stort omfang intranet, og det er oplagt også at arbejde med elevplanerne på den måde«, siger Benna Raagaard.

Helt uoverskueligt

Usserød Skole har brugt intranet i fire år, og det elektroniske kommunikationsforum bliver gradvist benyttet mere og mere. Det er Benna Raagaard glad for.

»Når det gælder elevplanerne, ville det være helt uoverskueligt, hvis vi ikke brugte intranettet. Så skule vi til at printe de mange sider ud, sende dem til forældrene og have dem tilbage med deres kommentarer på, som vi så skulle til at skrive ind. Nu kan det hele klares ved, at vi udfylder planerne på pc. Så snart det er gjort, kan forældrene læse om deres barn på forældrenes del af intranettet«, siger læreren.

En anden fordel er, at lærerne i klasseteamet arbejder med det samme dokument. Det gør det nemt at kommunikere i forløbet og få overblik over den samlede proces.

»Det er første gang, vi fremstiller elevplaner, så der er en del usikkerhed. For eksempel ved vi ikke, hvordan det bliver at have planerne med til skole-hjem-samtaler og justere dem sammen med forældrene. Det bliver i høj grad op til dem, hvordan den del af processen kommer til at forløbe«.

Når elevplanerne er blevet så omfattende, som de er, skyldes det, at man på skolen kæder dem tæt sammen med de faglige mål. Dem skal eleverne alligevel vurderes ud fra, og ved en tæt sammenkobling kommer planerne ikke til at hænge og flagre i luften.

Naturligt arbejdsredskab

»Der er meget afkrydsning i det, men der er også individuelle formuleringer om de sociale mål og om elevens egne mål. Det kan godt være, at noget af teksten bliver ens fra elev til elev, men det bør den principielt ikke være«, siger Benna Raagaard.

Enkelte forældre bruger ikke intranettet. Årsagerne er forskellige. Nogle har ikke adgang til internet eller pc hjemme, og i nogle tilfælde kniber det med interessen for barnets skolegang. De forældre får elevplanen sendt hjem på papir.

»Det er kun en lille del af forældrene, der ikke bruger nettet, så jeg tror, at det kommer til at fungere godt med de netbaserede elevplaner«, siger Benna Raagaard.

Tiden fra sommer til jul 2006 er blevet brugt til at overveje, hvordan elevplanerne skulle se ud, og til at forberede dem. Bagefter er der brugt et par måneder på at lade lærerne i de enkelte afdelinger og i fagudvalgene vurdere oplægget og komme med tilpasninger.

Første gang elevplanerne bliver udarbejdet, får forældrene tilbud om at få dem både elektronisk og på papir, men på sigt skal de kun udarbejdes elektronisk.

»På sigt forestiller vi os, at vi kan gøre elevplanerne så anvendelige på nettet, at vi kan linke til Klare Mål eller andre elementer og på den måde klæde forældrene godt på, når de skal forholde sig til indholdet«, siger skoleleder Flemming Boel.

Bedre kommunikation

Det svinger fra klasse til klasse, hvor meget der kommunikeres via intranet, og hvor mange af forældrene der benytter det. Men skolebestyrelsen på Usserød Skole er i gang med at formulere en kommunikationspolitik, og skolens ledelse forventer, at den lægger op til, at man fremover i så stort omfang som muligt skal kommunikere elektronisk, medmindre kommunikationen drejer sig om problemer, hvor det naturligt fortsat vil være samtale, der benyttes.

»Vi har drøftet, hvad vi gør for de forældre, der ikke har adgang til nettet hjemme eller på deres arbejdsplads. Konklusionen er, at vi vil oprette digitale infokiosker på skolen, hvor man kan komme hen og få information«, siger skolelederen.

Kristine Langstrup Marcher er både mødeleder i pædagogisk råd og tovholder på intranettet på Usserød Skole. Hun har derfor været meget involveret i at udvikle de netbaserede elevplaner.

»Elevplanerne får større nytteværdi, når vi arbejder med dem digitalt, og vi opnår en større detaljeringsgrad og en bedre kommunikation. For lærerne betyder den digitale tilgang en lettelse, fordi man kan arbejde med planerne hjemme eller på skolen, og man skal ikke bruge tid på overflødig administration. På den måde tror jeg, at vi får mere lyst til opgaven. Det kan være påkrævet, fordi evaluering i forvejen er en kæmpeopgave«, siger Kristine Marcher.

Lærere på Usserød Skole får fem timer i år til arbejdet med de digitale elevplaner. Fremover er der afsat fire timer til hver af de to årlige elevplaner.

SkoleIntra og ForældreIntra

Usserød Skole benytter Uni-C's SkoleIntra og ForældreIntra til elevplanerne. ForældreIntra er et supplement til SkoleIntra, der giver mulighed for en større, direkte kontakt mellem skole og hjem. Det er et lukket univers, som forældrene skal angive brugernavn og adgangskode for at blive lukket ind i.

Refleksion

Arbejdet med elevplanerne via intranet er en måde at skabe god refleksion over, hvor man er henne i forhold til den enkelte elev. At planerne samtidig tjener et formål i forhold til skole-hjemsamarbejde, er yderligere en gevinst, mener skoleleder Flemming Boel, Usserød Skole.

Dermed afviser han en del af den kritik, som den pædagogiske tænketank Sophia er kommet med.

»Tænketanken har kritiseret, at elevplanerne ensidigt skulle føre til større fokus på faglighed, men dette bliver ikke det eneste fokus hos os. Det er lykkedes at medtænke, at vi er en skole, der lægger vægt på, at eleverne både skal trives socialt og have udfordringer på alle fagområder, blandt andet i kraft af at lærerne har sørget for, at elevplanerne på alle klassetrin har fat i de sociale færdigheder«, siger Flemming Boel.

Noget skal ændres

Det er ikke alle lærere på Usserød Skole, der er lige begejstrede for skolens elevplansløsning. Tillidsrepræsentant Else Holleriis har et par kritikpunkter:

»Vores elevplan er meget mere omfattende end de løsninger, som kommunens andre skoler har valgt, og man skal foretage mange tastninger undervejs. Jeg fik nærmest myoser i skuldrene, da jeg udfyldte den, og noget tilsvarende tror jeg, at en del andre kolleger har fået. Derfor er der god grund til at ændre på omfanget og måske også på udformningen. Jeg er heller ikke begejstret for udsigterne til at sidde med en computer, når jeg mødes med forældrene, og det er vanskeligt at forudse, hvor meget de får ud af at få så omfattende et materiale. Nu bliver processen kørt igennem, så må vi se, hvad der skal laves om, når den skal evalueres«, siger hun.

Powered by Labrador CMS