Matematik kan synges, rimes og vises. For matematik er sprog, og når kroppen så også kommer med i matematikken via dramatik, bliver den lettere at forstå for eleverne.

Et projekt, som 5. klasse på Ellekærskolen i Århus har afviklet om matematik og drama, sluttede med en teaterforestilling. Det har handlet om læring, og den er sket undervejs. I opbygningen af forestillingen og i formidlingen til andre.

Formidling er kodeordet. For når eleven har gentaget et ord - et begreb - mange gange, så sidder det fast.

»Man skal have sagt et ord omkring 60 gange i gennemsnit, før man rigtig forstår det. Det skal være en del af ens passive ordforråd, før det kan blive aktivt«, fortæller Peter Müller, matematiklærer på Ellekærskolen.

»Når eleverne viser et iskrystal, der består af otte trekanter, så rører de ved dem, drejer dem, viser vinkelspidser og kanter til publikum. Det er de nødt til, for at publikum kan forstå det. Og det får vi så foræret«.

Gentagelsen er vigtig for forståelsen, understreger lektor i matematik Marikka Andreasen fra Silkeborg Seminarium.

»Man kan kun formidle dét, som man selv forstår. Men når ridder Parallelogram og ridder Trekant præsenterer sig for publikum, viser de med hænderne deres geometriske figurer. De har kroppen med, når de tegner med hænderne i luften, mens de siger det. Dér kommer forståelsen«, siger hun.

Samtidig er der rim og musik på.

»Matematikken er gennem mange læringskanaler - og næsten på én gang«, siger Peter Müller.

Eleverne digter med

Forestillingen handler om en taldjævel, der har hugget alle tallene og låst dem inde i et pengeskab. For at finde koden til pengeskabet må eleverne vidt omkring og løse mange opgaver. En gruppe elever måtte tage tilbage til middelalderens riddere, en anden gruppe til Grønland, og en tredje måtte besøge Caribiens pirater. De tre temaer blev valgt, fordi eleverne skulle arbejde med dem i dansktimerne.

Lærerne havde nogle retningslinjer for fortællingen, men eleverne var med til at bygge historien op.

»Vi havde en fyrste, som vi ændrede til en taldjævel. Det havde eleverne svært ved at acceptere, for de havde jo forberedt sig. Det måtte vi lytte til«, siger Marikka Andreasen.

Opgaverne i fortællingen handler om at løse logiske og tekniske problemer. For eksempel at finde den ene ægte guldbarre ud af seks. Der er isklumper, som eleverne skal bygge med, og kanonkugler, der vejer noget forskelligt.

»Eleverne kunne godt magte fire kanonkuglers vægt i forhold til hinanden rent opgavemæssigt, men det blev for tungt at formidle på scenen, og så foreslog børnene, at der kun var tre kanonkugler, fordi det gik lettere med formidlingen«, siger Marikka Andreasen.

Peter Müller fortæller, at det ikke er noget stort udstyrsstykke. Det handler om matematikken og formidlingen.

»En klap for øjet, et sørøvertørklæde og tre sorte flamingo-kugler. Det er nok. Og så at man tør kaste sig ud i det«.

Ufarligt at være dum

»De elever, der er skarpe sprogligt, er også skarpe til matematik. Det hænger sammen«, siger Peter Müller.

Derfor er det sproglige så vigtigt - også i matematikken.

På Ellekærskolen er omkring 80 procent af eleverne af anden etnisk oprindelse end dansk, så her vægtes sproget højt.

»Men den undervisning, der er god til alle børn, er også god til de tosprogede. I klassen kan kammerater og lærer godt forstå en elev, der kommer med et sproglig forkert brok, men på scenen skal det hele være ekstra klart«, siger Marikka Andreasen.

»Eleverne har også diskuteret ord og begreber undervejs. Hvorfor man ikke kan bruge ordet 'større' i en bestemt sammenhæng, hvor 'tungere' er bedre. At 'overfor' ikke er så præcist som 'modstående' for eksempel«.

Peter Müller fortæller, at eleverne i arbejdet har været gode til at sætte ord på deres tanker.

»Fordelen er, at det er mindre farligt at sige noget, når man har en rolle. Man kan være ufattelig dum, når man ikke sætter sig selv på spil. Eleverne tør pludselig sige noget højt, som de ikke er helt sikre på. Og læreren må også være dum«, understreger han.

Det hjælper, når alle bliver klædt ud i noget andet tøj, så de bedre kan glemme sig selv.

Når man så samtidig bevæger sig ind i fantasiens verden, bliver der vide rammer, og spændende fortællinger opstår.

Men også hverdagens matematik kommer i brug, og eleverne finder ud af, hvad matematikken kan bruges til. Matematikken bliver et redskab. I klassen kom der ligninger på bordet undervejs. De blev dog droppet igen i selve forestillingen.

Matematik synges

Hele projektet begyndte med, at Peter Müller i radioen hørte én, der spillede tabelsange. Han syntes, det var interessant at synge matematik, og tog kontakt til Peter Sabroe Seminariet, hvor lektor Klaus Rubin netop havde indspillet sine tabelsange. Det var starten på et større samarbejde, og for halvandet år siden prøvede de så med et pilotprojekt i matematik og drama.

»Mange vil måske mene, at matematik og drama ikke har noget med hinanden at gøre, men vi oplevede, at ideerne boblede«, siger Peter Müller.

Marikka Andreasen siger, at de lærerstuderende får meget ud af at se relationen mellem teori og praksis. I drama får man også straks feedback fra eleverne. Det er tydeligt, hvis der er noget, de ikke forstår.

»De lærer at udvikle matematikken med børnene og at udvikle sproget om matematikken. En af dem fortalte, at nu turde han tage kaos en anden gang i en klasse, for nu havde han prøvet det, så nu vidste han, at han kunne klare det«, siger hun.

»De kan også mærke, at hvis de ikke selv kan deres egen matematik, så kan de ikke hjælpe eleverne med deres matematik«.

De studerende har været på skolen en uge ekstra, og alle har haft meget travlt.

»Alle personlige kompetencer testes i sådan et forløb. Vi har været trætte undervejs, og alle har sovet rigtig godt bagefter«, mener Peter Müller.

Lærer-pædagog-samarbejde

Der er tale om matematik som problemløsning og ikke matematik som færdighedsregning. I forestillingen skal eleverne ikke lære at sige replikker. De skal have forstået den bagvedliggende matematik, så de kan formidle dét, de selv har forstået.

»Pædagoger og lærere tænker grundlæggende forskelligt. Pædagoger går efter at fange og bruge dét, der opstår i nuet. Dér er teaterformen fantastisk. Der kan man gå ind direkte og arbejde impulsivt. Lærere er mere konkrete og planlægger og tilrettelægger på forhånd. Når de to faggrupper arbejder sammen, forenes disse to meget forskellige tilgange til læring. Det skaber nye forståelser hos pædagoger og lærere - og sjovere undervisning for eleverne«, mener Marikka Andreasen.

De fortæller også, at en pædagog oplevede, at det, han gør i fritidsordningen med børnene, handler om matematik. Det kan bruges mere bevidst. Når de fremover bygger huse, kan de tale om de geometriske former, de bruger.

»Læring skabes på en ny måde, når de studerende og eleverne diskuterer, hvordan noget skal formidles for at virke i skuespillet. De bruger begreber fra den matematiske verden - og de synger dem ligefrem«, siger Peter Müller.

Matematik og drama er et samarbejde mellem eleverne i 5. klasse på Ellekærskolen i Århus, matematiklærer Peter Müller, pædagogstuderende fra Peter Sabroe Seminariet i Århus og lærerstuderende fra Silkeborg Seminarium samt to lektorer fra seminarierne. Til sommer udkommer der et par undervisningsvideoer, som Århus Kommune har fået udarbejdet. En video handler om arbejdet med forestillingen og en anden om samarbejdet mellem lærere og pædagoger.