Folkeskolens leder:

Tid og tillid – tak

Mistillidskultur.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det handler om elevplaner. Men også om en masse andet, som får negative følger for de elever, som går i skole for at lære noget, og for de mennesker, der arbejder i og omkring skolen.

Det handler om detailstyring og kontrol, som udvikler en mistillidskultur, som - uanset hvor fine intentionerne end måtte være - virker ødelæggende, siger professor Jørn Lund i en ny bog og i et interview til Folkeskolen.

Mistillidskulturen kan betyde, at gode evalueringsinstrumenter anvendes forkert, så de bliver »dressurinstrument over for eleverne, gør gode kolleger til konkurrenter og får skoler til at dyste i stedet for at samarbejde«. Resultatet bliver, at kvaliteten falder, advarer Jørn Lund.

At mistilliden allerede står i fuldt flor, demonstrerede KL i sidste uge. I stedet for at lægge øret til jorden og lytte til, hvad det er, der siges om elevplanerne, valgte man at hive de protesterende lærere i Arbejdsretten. Og KL satte trumf på ved at udsende en pressemeddelelse, hvor man svingede den helt store kæp og truede med dagbøder i en størrelsesorden, som er helt ude af proportion i forhold til »forseelsen«. En forseelse, som reelt kun består i, at lærerne har sagt, at de ikke vil udarbejde elevplaner.

Hvis politikerne - i regering, Folketing og kommuner - ønsker reelle forbedringer i skolen, skulle de tage at lytte - og så gå i dialog. Langt de fleste af de lærere, der har udtalt sig, er for elevplaner. Men de tilføjer, at kvalitetsarbejde kræver tid. Og da tid er en knap resurse, skal den anvendes med omtanke.

Så hvorfor dog udfærdige planer i alle fag til alle elever hver gang, spørger de? Lad os i stedet koncentrere os om nogle af eleverne og nogle af fagene, argumenterer de. Lad os bruge tiden på de elever, der har særlige behov.

Kald det en indsats mod negativ social arv. Kald det hjælp til den svageste sjettedel af eleverne. Kald det en del af kvalitetsreformen. Det er fuldkommen ligegyldigt. Hvis ændringerne blot sker efter en dialog med lærerne, som faktisk kun beder om to ting, nemlig tid og tillid.

Der skal tid til at udføre kvalitetsarbejde, og der skal vises tillid til, at skolerne selv kan tilrettelægge og gennemføre det - uden detaljerede, centralt fastsatte regler. Lad os få en ny bekendtgørelse, som slår dét fast.

Det kunne man passende kalde sund fornuft og resursebevidsthed.

-th