Børnelitteraturens historie er der heldigvis flere, der befatter sig med at skrive. Men hvem skriver litteraturhistoriernes historie?

Det gør medarbejderne på Danmarks Pædagogiske Universitets Center for Børnelitteratur, der med udgivelsen af Torben Weinreichs mammutværk "Historien om børnelitteratur" fik god lejlighed til at reflektere over, hvordan en sådan historiebog mest hensigtsmæssigt lægges til rette.

Weinreich redegør her i centrets syvende videnskabelige årsskrift selv for sine overvejelser og fortæller blandt andet, hvorfor en årsag-virknings-historie er at foretrække for en begivenhedshistorie, hvorfor børnelitteraturens litterære perioder ikke passer sammen med den øvrige litteraturs, om ændringer i barnesynet, der altid har givet læserne nye typer bøger, og i øvrigt hvorfor han fandt det passende at slutte sin historieskrivning med året 1967.

Anette Øster giver os en luns af sit ph.d.-projekt om dansk børnelitteraturhistorieskrivning med en sammenligning mellem Inger Simonsens "Den danske børnebog i det 19. århundrede" og Mette Winges doktordisputats om "Dansk børnelitteratur 1900-45".

Den tyske forsker Gabriele von Glasenapp udreder i en lang og spændende, men svært tilgængelig artikel synspunkter på den historiske børne- og ungdomsbogs natur, og Hanne Mortensen undersøger, hvordan børnebøger afspejler deres tids opfattelse af besættelsestiden.

Nedslag 7 indeholder også spændende analyser af Pia Juuls "Lidt ligesom mig" og Janne Tellers "Intet" samt andet godt. En gave til dansklærere, der vil grave dybere i en fascinerende del af deres undervisningsstof.