Édith Piaf var uden sammenligning det vigtigste franske musikikon i det 20. århundrede. Alene af den grund er det oplagt at tage sine franskelever i 9. eller 10. klasse i biografen for at se filmen om hende. Desuden er "Spurven" simpelthen en fremragende film.

Handlingen spænder over næsten 50 år fra første verdenskrig til Édith Piafs død i 1963 kun 47 år gammel. Men den spænder også over vidt forskellige miljøer fra hendes barndoms ekstreme fattigdom til et liv som verdensstjerne i rigdom og luksus. Hertil kommer spændingen mellem hendes gigantiske succes som sanger og fatale fiasko i privatlivet. Disse modsætninger gør filmen til meget mere end et dokudrama. De gør filmen til en fascinerende skildring af en enestående ildsjæl med en udstråling, der gik direkte i hjerterne på franskmændene og mange andre langt ud over landets grænser. Édith Piaf var i kontakt med mange mennesker, men filmen vælger at fokusere på de personer, der støttede hende hele vejen. Det er en lettelse, at den undgår fristelsen til at svælge i alle skandalehistorierne.

Marion Cotillard har rollen som den voksne Édith Piaf. Hun er forrygende god og lykkes overbevisende med at skabe et billede af kvinden bag facaden. Men hele persongalleriet rundt er skuespillet i topklasse. Hertil kommer, at tidsbillederne er fuldstændigt overbevisende. Det er lige før, man kan lugte stanken i det ludfattige Belleville i Paris og provinsbyen i Normandiet.

Endelig er det helt afgørende, at musikken står klokkerent. De gamle originalindspilninger klinger knivskarpt, og de dukker altid op i sammenhæng med den inspiration, der skabte dem. Når man ser Marion Cotillard som Édith Piaf på scenen, får man en fornemmelse af, hvilken kunstnerisk kraft tilhørerne blev ramt af. Lige så afhængig hun var af morfin, lige så livsvigtigt var det for hende at få lov til at synge for sit elskede publikum.

Filmens fortælleform er impressionistisk. Handlingen springer hele tiden frem og tilbage og stykker sig efterhånden sammen til en mosaik. Det er en spændende form, men også krævende for eleverne, og derfor bør man sætte dem grundigt ind i Édith Piafs liv og karriere, inden de ser filmen, ellers vil mange af dem få svært ved at overskue handlingen. Til det brug kan man blandt andet benytte det overskuelige undervisningsmateriale, der knytter sig til filmen.

Det er på 13 sider og indeholder både en dansk og en fransk del, men der er egentlig ingen grund til at skille dem ad. Ved at kombinere dem og arbejde på begge sprog opnår man en differentiering, som sikrer alle et fornuftigt udbytte både sprogligt og i forhold til filmens indhold. Materialet indeholder nogle gode link, blandt andet til sangteksterne. Herudover er det oplagt at bruge den del af hjemmesiden, som knytter sig direkte til filmen med mange gode baggrundsoplysninger og interview med både instruktøren og Marion Cotillard.