Kravet om undervisningsdifferentiering besvares i høj grad med en individualisering af undervisningen på ét eneste område, nemlig hastigheden. Alle elever skal lære det, som står i de fastlagte mål for undervisningen, men de skal gøre det i »egen takt«.

De sidder i høj grad alene med en opgave og kan vælge, for eksempel hvilket emne de vil skrive opgave om, og hvilke tekster de vil bruge i deres arbejde. Det er det billede af den svenske grundskole, der tegnes i den svenske pædagogikforsker Monika Vintereks analyse af individualiseringen i skolen. Trods retorikken om, at forskellige elever lærer på forskellig måde, er skolens metodearsenal snarere krympet end udvidet, skriver Monika Vinterek. Selvstændigt arbejde med tekst og tal uden dybere samtale om indholdet er blevet den mest almindelige undervisningsform.

»En høj andel selvstændigt arbejde giver ofte en lavere grad af engagement i skolearbejdet. I praksis indebærer det også, at de fleste elever kommer i mindre kontakt med læreres direkte undervisning«, skriver Monika Vinterek på baggrund af svensk forskning.

Individualiseringen har forandret undervisningsmiljøet og givet højere støjniveau og flere afbrydelser, så det bliver svært for mange elever at koncentrere sig og svært for lærere og elever at føre kvalitative samtaler. Hun konkluderer, at udviklingen samlet set gør de svageste børn endnu mere udsatte.

Bogen »Individualisering i ett skolsammanhang« er udgivet af Myndigheten för Skolutveckling og kan downloades på www.skolutveckling.se