Folkeskolens leder:

Katastrofekurs

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En læreruddannelse, hvor søgningen falder med en fjerdedel om året, og under halvdelen af de studerende klarer sig igennem på normeret tid, er en uddannelse på katastrofekurs.

En ny rundspørge, som månedsmagasinet Undervisere har gennemført, viser, at når de studerende rent faktisk går i gang med deres bacheloropgave, er der en fjerdedel, der ikke får den afleveret til tiden, så de kan komme til eksamen. De studerende forventes at aflevere en akademisk opgave med kun nogle få skriveuger til rådighed og med begrænset undervisning og vejledning. Censorernes tilbagemeldinger viser, at de lærerstuderende ikke mestrer den akademiske metode, og at de ikke formår at skabe sammenhæng mellem fag, pædagogik og praksis i opgaven.

Situationen for læreruddannelsen og dermed for den fremtidige forsyning af lærere til folkeskolen er langt alvorligere, end den er blevet taget på Christiansborg. Den læreruddannelses-»reform«, der er vedtaget, giver stadig kun minimal plads til bacheloropgaven - kun en tredjedel af den tid, der er sat af til projektet på en anden professionsbacheloruddannelse, nemlig uddannelsen i ernæring og sundhed, som Undervisere også har kigget på. Samtidig øger man omfanget af de fleste linjefag, af de pædagogiske elementer og samspillet med praktikken - alt sammen uden at øge varigheden af den ekstremt kompakte fireårige uddannelse og uden at gøre noget ved de økonomiske problemer, som har tvunget seminarierne til at beskære undervisnings- og vejledningstimerne år efter år.

Læreruddannelsen giver stort set garanti mod arbejdsløshed i modsætning til ernærings- og sundhedsuddannelsen, hvor det kan være svært at finde beskæftigelse bagefter. Alligevel stiger søgningen til ernæringsuddannelsen. Selvfølgelig handler det om, at der lige nu er mere prestige i ernæring end i folkeskole - men det handler nok også om, at her er en uddannelse, hvor det er lykkedes at skabe en ægte samklang mellem praksis og teori. Samtidig er der også i ernæringsuddannelsen sat både undervisning i videnskabsteori og god tid og vejledning af til bachelorprojektet. Det bliver der ikke plads til i læreruddannelsen, medmindre politikerne gennemfører en ægte reform og gør uddannelsen mindst et halvt år længere, end den er i dag.

»Situationen for læreruddannelsen og dermed for den fremtidige forsyning af lærere til folkeskolen er langt alvorligere, end den er blevet taget på Christiansborg«