Hanne Winther

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hanne Winther har siden 1987 været ansat ved Sønder Felding Skole i Sønder Felding. Hun var en formidabel formidler - en fremragende og engageret lærer, en afholdt samarbejdspartner, ja, hun beherskede hele farvepaletten - alle nuancer, der kendetegner den dygtige lærers arbejde.

Hanne var født vendelbo - et land, hun var stolt af. I dåbsgave fik hun stort livsmod og et kildevæld af energi. Hanne brændte for skolen i et og alt. Hun havde sine meningers mod, og man vidste altid, hvad hun stod for. Hanne var viljestærk, og hun ville se resultater. Den energi og livsvilje viste hun under sygdommen, men ildsjælen måtte opgive efter en tapper kamp.

Hanne var utrolig afholdt af skolens elever, respekteret og vellidt af forældre og kolleger ikke blot for sin store faglighed, men også for sit smittende humør og empatiske egenskaber. Hanne gjorde en forskel og satte sig spor. Det er et stort tab for skolen, men endnu større tab og savn for familien.

Æret være Hannes minde.

Skoleleder Torben Rathe og viceinspektør Karen Marie Gaardsvig, Sønder Felding Skole

Powered by Labrador CMS