Debat

Dokumentation er kommet for at blive

Forældre og beslutningstagere har et legitimt krav på indsigt, mener Geert Laier Christensen, forskningschef hos Cepos, mens De Radikales Margrethe Vestager kalder krav om elevplaner og kvalitetsrapporter udtryk for mistillid

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bredt forstået er formålet med dokumentation og statistik at skabe gennemsigtighed. Både forældre og beslutningstagere har et legitimt krav på at få indsigt i den enkelte folkeskoles virke og resultater. Gennemsigtigheden giver et oplyst frit skolevalg og fremmer forældrenes involvering i skolen.

Indsigten kan gives i form af resultatstatistikker. Derfor har Cepos udarbejdet undervisningseffekt.dk og har foreslået offentliggørelse af andre statistikker (tilfredshed med videre). Dokumentation af processerne i folkeskolen har dog også sin ret, fordi det på skoleområdet ikke er muligt at adskille mål og midler fuldstændigt. Derfor blandt andet skriftlige elevplaner.

At elevplanerne bør være skriftlige, skyldes blandt andet, at:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

. Skriftligheden sikrer, at fokus på den enkelte elevs udvikling fastholdes

. Gennem øget overblik bliver det lettere for skoleledelsen at anvende resurserne optimalt

. Historikken i elevens udvikling fastholdes - også ved lærerskift

. Undervisningsdifferentieringen bliver synlig, og dermed forplig­tes/kvalificeres forældrene til at bakke op om skolearbejdet.

Tiden til at dokumentere bør tages fra de cirka 60 procent af lærernes tid, der ikke går til direkte undervisning. Det er op til ledelsen på den enkelte skole at vurdere, om det er nødvendigt at fjerne aktiviteter, der har mindre effekt på opbygning af elevernens kundskaber

Kravet om dokumentationen er ikke kun kommet udefra, men har været efterlyst af skolebestyrelser og skoleledere længe. Det er op til ledelsen på den enkelte skole at vurdere, om det er nødvendigt at fjerne aktiviteter, der har mindre effekt på opbygning af elevernens kundskaber.

Margrethe Vestager: Essensen i Geert Laiers indlæg er, at »skolegang« er en vare, som skoler producerer, og at skoler må agere på et marked. Ærgerligt for Cepos er markedet ikke perfekt, der er ikke mulighed for at sammenligne den ene vare med den anden. Endnu. Det skal al dokumentationen nu lave om på - det skal skabe den eftertragtede gennemsigtighed. Så bliver forældrene sande forbrugere. Jeg savner alt det, som gør skolen til skole: Forholdet mellem mennesker, de grundlæggende værdier, glæden ved at lære. |

»Tiden . bør tages fra de cirka 60 procent af lærernes tid, der ikke går til direkte undervisning«