Svært at brænde for emnet

Lærerstuderende Peter Holst ville gerne have været tidligere i gang med sin bacheloropgave. Når man først kommer i gang efter praktikken, bliver emnet nemt lidt tilfældigt, mener han

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Bare tag det roligt - det med problemformulering finder vi ud af efter sommerferien«. Det var den besked, studerende på Københavns Dag- og Aftenseminarium fik, da de afsluttede tredje år på læreruddannelsen, og det er studerende Peter Holst ikke helt tilfreds med.

»Vi skulle være gået i gang med at tænke over emnet dengang, for så havde vi haft hele sommerferien og været klar med en problemformulering, da vi gik i gang igen. På den her måde var vi slet ikke klar, da vi kom ud i praktik, og kunne derfor ikke indsamle empiri der«, fortæller han.

Peter Holst valgte til dels emnet for sin bacheloropgave på baggrund af oplevelser, han havde i praktikken, og det, synes han, er lidt bagvendt. Han ville hellere have valgt et emne, han virkelig brændte for, og så have tilrettelagt praktikken efter det.

Som udgangspunkt synes Peter Holst dog, at bacheloropgaven er en rigtig god ide, og han er bestemt ikke nervøs for ikke at få afleveret til tiden eller ikke at bestå.

»Det er meningen, at vi skal køre det pædagogiske, psykologiske og didaktiske sammen med linjefaget og reflektere over lærerpraksis, og det er sundt nok. Det er en god ide, at vi reflekterer over det, vi laver, og omsætter teorier til noget, vi kan bruge i 7.b«.

Han mener, at opgaven er en øvelse, der kvalificerer de studerende til som lærere at kunne bidrage til faglige diskussioner og til at udvikle faget.

At opgaven skal demonstrere »akademisk skrivemåde«, kan Peter Holst ikke tage så højtideligt. Hans lillebror læser geologi på universitetet, og han er ikke et øjeblik i tvivl om, at den opgave, han skal lave, ikke svarer til en universitetsbachelor.

»Når de taler om 'den akademiske dimension', er der mange, der bliver lidt bange. Men jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg ikke kan tage det så seriøst. Det er jo netop ikke universitetet, det her. Vi har jo ikke haft en masse videnskabsteori. Så for mig at se er dette en opgave ligesom de andre, vi har skrevet, hvor vi måske er lidt mere nøjagtige med litteraturliste og kildehenvisninger«.

Han er fint tilfreds med sine to vejledere, men han har valgt at bruge sin linjefagsvejleder mest. Det har ikke været muligt at holde møde med begge vejledere samtidig, og de kan godt have en tendens til at trække i hver sin retning, synes han. Læreruddannelsen og faget er han også glad for, men han har alligevel valgt at starte forfra på historie på Københavns Universitet efter sommerferien.

»Læreruddannelsen har givet mig en bred viden, og nu er jeg i form til at læse på universitetet. Det er jeg uddannelsen taknemmelig for. Men den kan ikke stå i stedet for de første år på universitetet. Jeg er kun 23, så jeg vil have det hele med. Og måske kommer jeg så tilbage til folkeskolen bagefter«. |

Powered by Labrador CMS