Lærerstuderende mangler akademiske kompetencer

En del af årsagen til den lave afleveringsprocent kan være for dårlige studerende, siger studielederne, mens de lærerstuderendes formand peger på, at uddannelsen er for komprimeret

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Få studieledere vil sige det direkte, men når de skal komme med begrundelser for, hvorfor 28 procent af de lærerstuderende ikke afleverer deres bacheloropgave til tiden, nævner flere af dem, at ikke alle studerende har de bedste forudsætninger.

Den seneste opgørelse fra Uni-C viser, at hver fjerde optagne på lærerseminariet har et gennemsnit under 7,5.

Også censorformandskabets årsrapport fremhæver, at det for nogle studerende kniber med det akademiske niveau.

»En mindre del af de studerende kan anvende den akademiske arbejdsmetode og inddrage og anvende videnskabelige metoder på højt niveau. Det generelle indtryk er, at det netop er denne del, der er vanskelig for de studerende«, skriver en censor.

Flere studieledere peger på, at nogle studerende har problemer med at skrive opgaven alene.

»Jeg kan se, at det for nogle er en mental belastning at arbejde selvstændigt. De har ikke de mentale redskaber. De kan ikke klare at sidde alene og konstruere. Det er et chok for mange, at kravene er så store«, siger Carsten Dilling fra Odense Seminarium.

Formand for Lærerstuderendes Landskreds Kresten Bang Heinfelt mener ikke, at problemet ligger hos de studerende.

»Det må være seminariernes opgave at ruste de studerende til at skrive bacheloropgaven. De kan da ikke forvente, at de studerende er akademikere, når de starter på uddannelsen«, siger han.

Studielederne er enige i, at det er seminariets ansvar at ruste de studerende, men som Anette Falk fra Ribe Seminarium siger:

»Det handler om uddannelsen, men også om dem, der kommer ind. Man er nødt til at afstemme, om vi har studentermassen til at nå de politiske mål, man har med uddannelsen«.

Kresten Bang Heinfelt mener snarere, at den lave afleveringsprocent skyldes, at de studerende er presset af at skulle færdiggøre linjefag samtidig med bacheloropgaven.

»Nogle steder skal de endda afslutte flere linjefag, og det tror jeg kan få rigtig mange studerende til at knække nakken. Jeg synes, at uddannelsen er for komprimeret, og strukturen er måske forkert på den nuværende læreruddannelse«, siger han.

Den forklaring støtter studielederne. Næsten halvdelen af dem fortæller, at de studerende har et for stort arbejdspres samtidig med opgaven.

»De studerende har virkelig meget på sidste studieår. Hvis de skal honorere kravene til bacheloropgaven, må de forsømme linjefagene, så mange er stressede«, siger Anette Falk fra Ribe Seminarium. |