I 2000 blev uddannelserne til folkeskolelærer og til ernærings- og husholdningsøkonom ændret, så nye dimittender kunne kalde sig »professionsbachelorer«. Det betyder blandt andet, at de studerende afslutter uddannelsen med at skrive en bacheloropgave på minimum ti ECTS-point, som beviser, at de mestrer den akademiske arbejdsmetode. Læreruddannelsen fik dog i første omgang dispensation til at nøjes med ni ECTS-point.

Reformen, som ud over professionsbachelortitlen også indeholdt dannelsen af CVU'er og dannelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet, skulle gøre uddannelserne mere attraktive for studerende og styrke uddannelsernes position over for andre institutioner nationalt og internationalt.

Reformerne er et led i Bologna-processen, som Danmark sammen med 28 andre lande havde tilsluttet sig året inden. Formålet med processen var at øge mobiliteten og styrke konkurrencen mellem Europas uddannelsesinstitutioner. Derfor søgte landene at gøre deres uddannelser sammenlignelige, blandt andet ved at dele videregående uddannelser op i tre niveauer; bachelor, kandidat og ph.d.

Reformerne hænger også sammen med ideerne om livslang læring, udviklingen af et vidensamfund, ønsket om stordriftsfordele, styrkelse af professionerne og forskningstilknytning, som blev diskuteret i Danmark på det tidspunkt.

Bacheloropgaven skulle ruste de studerende til at imødekomme vidensamfundets krav ved at give dem teoretiske såvel som praktiske redskaber og styrke deres uddannelsesmæssige position. Samtidig skulle opgaven fungere som et konkret udtryk for CVU'ernes samarbejde med erhvervsliv og forskningsinstitutioner ved at kombinere praksis og empiri med akademiske arbejdsmetoder og bidrage til ny videnformidling. Endelig var praksisuddannelserne ikke længere en »dead end« for studerende, men kunne med en bachelortitel fungere som et trin i en livslang uddannelse.

Professionsbachelortitlen er en særlig dansk konstruktion, som betyder, at den studerende uddanner sig til et professionsfagligt arbejdsfelt, men også kan bruge sin bachelorgrad til at læse en mastergrad eller en kandidatgrad.

»Professionsbachelortitlen skal indikere, at de uddannelser, der opnår den, er på niveau med universiteternes bacheloruddannelser, men samtidig adskiller sig fra disse med deres større grad af professions- og praksisorientering«, lød det fra daværende undervisningsminister Ole Vig i Uddannelsesredegørelsen fra 1999. |