Derfor vil vi strejke

Fredag før påske fik eleverne på social- og sundhedsskolen i Brøndby besked om, at de ikke vil få normal undervisning fra mandag den 16. april. Næsten alle lærerne på skolen vil strejke, fordi staten ikke vil overtage den overenskomst, der gjaldt før kommunalreformen, hvor skolen overgik til statsligt selvstyre. Lærerne frygter dårligere vilkår

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Familie, venner, penge, tilfredshed, et godt arbejde«.

Kridtet farer hen over tavlen. Lærer på Social- og Sundhedscentrets afdeling i Brøndby Trine Rasmussen skriver elevernes bud på dagens tema »Det gode liv« op på tavlen i to kolonner. Eleverne er kommende social- og sundhedshjælpere. Faget er dansk.

Trine Rasmussen har forberedt undervisningen. Hun er ikke klar over, præcis hvor lang tid hun har brugt, men mindst fire gange mere end de 13 minutter, hun er garanteret i den aftale, som Finansministeriet har tilbudt.

Som alle lærerne på social- og sundhedsskolerne har hun i dag 55 minutters forberedelsestid til 45 minutters undervisning. Finansministeriet tilbyder i stedet en forberedelsestid på alt fra 13 til 126 minutter for 60 minutters undervisning. Det skal aftales med ledelsen på de enkelte skoler.

»13 minutters forberedelse ville aldrig nogensinde hænge sammen med det arbejde, vi laver. Så ville jeg ikke kunne bestride mit job ordentligt. Der ville simpelthen være noget, jeg ikke kunne nå at forberede, og det vil der komme nogle dårligere social- og sundhedshjælpere ud af«, siger Trine Rasmussen. Hun frygter, at skolerne netop vil tage af lærernes forberedelsestid, når de skal spare.

Finansministeriet vil ikke overtage lærernes nuværende overenskomst, som skal genforhandles i 2008. I stedet har ministeriet tilbudt en aftale, som er tilpasset erhvervsskoleområdet. Den medfører ud over ændringen i forberedelsestiden også, at kommende social- og sundhedslærere får en ringere løn. For en nyuddannet lærer vil det betyde 80.000 kroner mindre over fire år.

En sådan udvikling vil Trine Rasmussen ikke finde sig i.

»Jeg vil simpelthen ikke finde mig i, at vi får dårligere vilkår. Derfor er en strejke desværre nødvendig. Jeg har sagt ja til det her arbejde, med de forudsætninger der er, og jeg synes, at vi lærere gør et rigtig godt stykke arbejde. Nu har vi udsigt til ringere løn og forberedelsestid. Jeg er parat til at blive stående længe«, siger Trine Rasmussen.

Henriette Dyremose underviser på samme skole. Hun skal snart have et hold kommende social- og sundhedsassistenter til eksamen i naturfag. Holdet når lige at få deres eksamen inden strejken, mens andre af skolens elever får afbrudt deres uddannelse.

»Det er rigtig ærgerligt, men desværre nødvendigt. Vi bliver simpelthen nødt til at reagere på de dårligere vilkår, vi er blevet stillet i udsigt. Godt nok er vi blevet garanteret den løn, vi har. Men hvis mine fremtidige kollegers løn og forberedelsestid bliver forringet, så ser jeg i kortene, at jeg først kommer til at stige i løn, når deres løn er nået op på vores niveau«, siger Henriette Dyremose.

Hun er bekymret for, at gode og velkvalificerede kolleger søger væk fra det statslige og over i det private område, og at social- og sundhedsskolerne får vanskeligt ved at tiltrække nye kompetente kolleger, når de bliver tilbudt dårligere vilkår.

»Hvis social- og sundhedsområdet ikke kan tiltrække topkvalificerede undervisere, vil det sikkert betyde mindre kvalificerede social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Det er fuldstændig i modstrid med kvalitetsreformen, der jo skulle give sundhedssektoren et løft. Vores elever skal blandt andet være med til at gøre den kommunale hjemmepleje endnu bedre. Vi har også mange elever med anden etnisk baggrund end dansk, så skolen spiller også en vigtig rolle i integrationsindsatsen i Danmark«, siger Henriette Dyremose.

Ifølge hende var der på skolen store forventninger blandt lærerne til, at skolen skulle gå fra at være amtslig til at være en selvejende institution under staten.

»Det her er en rigtig ærgerlig start. Jeg var faktisk fuld af forventning til, at kommunalreformen ville bringe noget godt med sig. Nye muligheder og videre beføjelser. Vi talte om de pædagogiske vinkler, at markedskræfterne nu spiller ind, så det er vigtigt at kunne rekruttere elever. Og nu kommer der så en konfrontation med den nye arbejdsgiver, hvor der kunne have været den første dialog«. |

Sosu-konflikten

Af landets 22 social- og sundhedsskoler er tre udtaget til strejke. Ud over Social- og Sundhedscenteret i Københavns-området med cirka 670 elever er det Sosu Nord i Hammer Bakker med cirka 450 elever og Sosu-skolen Fredericia-Horsens med cirka 490 elever.

I alt er 197 lærere udtaget til strejke. Heraf er de 78 organiseret i Danmarks Lærerforening.

Parterne har været indkaldt af forligsmanden, uden at det har ført til et resultat. Derudover har der været nogle sonderinger, der heller ikke har ført til noget. Ved redaktionens slutning var der ikke udsigt til, at strejken blev afblæst.