Debat

Som tiden dog går

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når man - som jeg - er på efterløn, går tiden hurtigt: for at komme på efterløn skal man udfylde skemaer og formularer, så man næsten misunder de lærere, der stadig arbejder og udfylder papirer en masse.

Efter et år er man på efterløn uden problemer, men så går der kuk i det, og man skal udfylde alt forfra, som om man var nyefterlønner. Seks undrende mail fra mig til dlf/a fulgt af standardsvar, inden den sag løses med en undskyldning.

Det nyeste fra a-kassen:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

»Kvittering for modtagelse af halvårserklæring. Dato 21-3-2007.

Næste dato for tastning er søndag den 22-04-2007«.

Jo, tiden går hurtigt, når man er på efterløn: Et halvt år er klaret på en måned!

Svar

Efterlønnere, som ikke har indtægter ved arbejde, kan i Lærernes A-kasse nøjes med at sende pensionsoplysninger to gange årligt - april og oktober. Langt de fleste indsender en såkaldt halvårserklæring via internettet. Efterlønnerne er den medlemsgruppe, som flittigst benytter denne e-service.

Som vi har svaret dig på mail den 22. marts, dækker erklæringen, der er tilgængelig lige nu, perioden 24. april 2006 til 22. oktober 2006. Den har du allerede afleveret sidste år. Næste periode dækker fra oktober 2006 til april i år og kan først tilgås, når perioden er slut den 22. april 2007. Af servicemæssige årsager lukker vi ikke for indsendelsen af erklæringen, før den næste erklæringsperiode udløber, idet enkelte medlemmer kommer for sent eller gerne vil oplyse ændringer i forhold til det, de tidligere har sendt ind.

Jeg kan kun give dig ret i, at det er bøvlet med de mange oplysninger, der skal afleveres, inden vi bevilger efterløn, men de regler gælder for alle, der søger efterløn. I Lærernes A-kasse går vi dog altid efter en hurtig bevilling, og vi kan i stort omfang klare de resterende oplysninger efterfølgende. På lærerområdet er det også typisk sådan, at en del oplysninger først foreligger efter overgang til efterløn. Det gør omvendt, at perioden med sagsbehandling kan opleves rigtig lang.

Rune Thorup, vicesekretariatschef, Lærernes A-kasse

Powered by Labrador CMS