Det er et led i regeringens kvalitetsreform, at vi skal overflødigt bureaukrati, papirrapportering og mødehelvede til livs. Det gælder også for folkeskolen. Jeg ville hellere end gerne afskaffe den detaljerede arbejdstidsaftale, så I - lærerne - kan koncentrere jer om undervisning, og den enkelte skoleleder kan lede og fordele arbejdet til fælles bedste. Men det er en aftale mellem jer og KL, og jeg blander mig udenom.

Peter Hess-Nielsen anfægtede her i bladet i sidste uge, at alle elever skal have en elevplan i stedet for bestemte elever i bestemte situationer. Men vi skal ikke forbeholde elevplanen de svage og udstille dem som gruppe. Elevplanen er indført, fordi der var nogle veldokumenterede problemer med det faglige niveau i skolen. Både OECD's undersøgelse af Danmark og Evalueringsinstituttet har peget på, at der mangler skriftlig evaluering og opfølgning på hver enkelt elev, så problemer opdages i tide, og dygtige stimuleres efter behov. Dertil kommer, at elevplanen styrker videndeling i forbindelse med teamsamarbejde og forældresamtalerne.

Forældreforeningen er meget begejstret for redskabet - og lærerne burde heller ikke være kede af, at deres engagement bliver dokumenteret. Elevplanen skal derfor være for alle - én gang om året og ikke to, som flere fejlagtigt har fået opfattelsen af.

Når vi ikke har udarbejdet en central vejledning eller skabelon til elevplaner - som flere har efterlyst - skyldes det, at Lærerforeningen og KL ikke ønskede det. Der har været et ønske om, at hver enkelt skole i samarbejde med kommunalbestyrelsen finder den model, der passer bedst til deres arbejdsform og børn. Det respekterer jeg og forligskredsen (regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne), som tilsammen repræsenterer næsten 78 procent af vælgerne.

Jeg respekterer naturligvis også, at det er kommunerne som arbejdsgivere, der leder og fordeler arbejdet.

KL vurderede ikke, at det var en ny opgave (lærerne har siden 1993 været forpligtet til at evaluere løbende), og har ikke bedt staten om kompensation. KL har skønnet, at elevplanerne kan udarbejdes i den tid, der allerede er afsat til andre opgaver end undervisning - godt 63 procent af arbejdstiden.

Det siger sig selv, at elevplanerne ikke skal være en ny opgave oven i alle andre opgaver. Men det er alene op til kommuner og lærerforeninger at finde ud af, hvilke opgaver og møder der skal droppes, og hvilke der skal prioriteres. Det har jeg ingen ret til at blande mig i.