Det var midt om natten. Højre hjernehalvdel spurgte venstre:

- Vil du høre en historie? Jeg har tænkt på noget!

- Godt nok, hvis det hænger sammen, jeg lytter.

- Jo, det var en grænsevagt i det tidligere Østtyskland. Han var en dygtig vagt, skød og ramte alle de grænseoverløbere, der forsøgte at komme over muren i hans vagt. Alligevel var der noget, der sagde ham, at det her ikke var rigtig godt. Han følte ikke, han fulgte sit hjerte. Han talte med sin kammerat, som beroligede ham; de fulgte jo bare den lov, der herskede i landet. Nogle år senere brød systemet sammen, grænsevagten blev stillet til regnskab for sine handlinger og dømt skyldig.

- Fin historie, er du færdig, så vi kan drømme videre?

- Ikke helt. For så tænkte jeg på en folkeskolelærer i Danmark. Han var dygtig, og han lavede e-planer for alle sine elever i skolen. Alligevel var der noget, der sagde ham, at det her ikke var rigtig godt. Han følte ikke, han fulgte sit hjerte. Han talte med sin kollega, som beroligede ham; de fulgte jo bare den .

- Stop, stop lige engang. Jeg ved godt, hvad du har gang i, din holist! Men du kan overhovedet ikke sammenligne Danmark og Østtyskland. Her i landet har vi en folkevalgt, demokratisk regering og nogle ministre, der lytter til folket. Det er bare så langt ude, det der tankespind!

- Nå, jo, ja, nu havde jeg lige tænkt at sætte historien i mit fagblad.

- I Folkeskolen, er du helt sindssyg, den historie er jo overhovedet ikke gennemtænkt. Sådan noget skal du altså ikke lave om natten!

- Nej, du har som sædvanlig ret. Det er noget skidt, undskyld!

- Lige meget, glem det nu bare. Men husk altid, at noget, der skal i Folkeskolen, skal være forberedt og gennemtænkt.

- Øh, ved du hvad, det er altså ikke så godt!

- Og hvorfor ikke?

- Jeg har trykket »send« på computeren.Undskyld.