Hun var glad for at være skoleleder, Pia Guttorm. Meget glad. Alligevel har hun forladt jobbet. Hun stoppede, fordi hun også blev leder for naboskolen, så der ikke længere var plads til at opfylde de personlige ambitioner.

»Det var en erkendelse, som voksede frem, fordi jeg konstant tog mig selv i at gå på kompromis i forhold til at være nærværende og tæt på. For mig sker skoleudvikling i klasserne og ikke på mit kontor. Som skoleleder må jeg vide, hvor potentialet ligger, hvad lærerne vil og kan, hvad eleverne magter, og hvilke ambitioner forældrene har. Det kræver indsigt i, hvad der sker på skolen«, siger Pia Guttorm.

Hun begyndte som leder på Hårup Skole nord for Århus i august 2001. For et år siden fik hun Elev Skole oveni. Pia Guttorm stoppede med udgangen af 2006, men hun vil hverken udstilles som én, der er sur og smækker med døren, eller som et tudefjæs, der synes, det blev for hårdt.

»Det er vigtigt at være engageret i skolens liv - uanset om den hedder Hårup eller Elev. En overordnet ledelsesstrategi skal drives af indsigt i skolens muligheder, men jeg var aldrig, hvor jeg burde være«, siger Pia Guttorm.

Århus Kommune har været gennem store strukturændringer og benhårde besparelser, der betød, at Pia Guttorm pludselig skulle være leder for to skoler, uden at hun selv blev taget med på råd.

»Systemet er ikke gearet til at gå i dialog med frontpersonalet. Men jeg er ikke bitter, og jeg ynker ikke«, siger hun.

Svært med vægelsind

Pia Guttorm har en diplomuddannelse i ledelse og ved, hvad hun kan.

»For mig er ledelse at være synlig og en del af skolens dagligdag. Jeg vil kende de problemstillinger, lærerne møder. Det kunne jeg ikke som leder for to skoler, der skal respekteres som selvstændige med hver sin bestyrelse, lærerkultur og ambitioner«.

Det blev ikke bedre af, at de århusianske politikere ikke kunne træffe en sikker beslutning om de to skolers fremtid.

»Der står kun i budgetforliget, at de to skoler skal have fælles ledelse, men ikke hvad det betyder. En beslutning gjaldt kun, indtil den næste mail kom«, fortæller Pia Guttorm.

Hun havde det svært med at skulle udmønte vægelsindede politiske beslutninger.

»Jeg kom let i en position, hvor jeg oplevede mig selv som utroværdig over for skolebestyrelsen. Én ting er at være loyal over for politiske beslutninger og forvaltninger. Noget andet er at være upræcis og udglattende, når der i stedet er behov for tydelige udmeldinger om en skoles fremtid«.

På tre-fire møder kunne Pia Guttorm ikke give forældre og medarbejdere klare svar, og det skabte uro.

»Man skal være villig til forandringer, men jeg kunne ikke blive ved med at træde vande. Det går ikke, når man har et ansvar over for mange medarbejdere og forældre. Man mister troværdighed. Det blev jeg oprigtig træt af«.

Uden livrem og seler

Pia Guttorm kan ikke sige, hvornår hun traf beslutningen om at stoppe. Det var en erkendelse, der voksede frem.

»Jeg spurgte mig selv, hvilken type skoleleder jeg ville være. At varetage undervisning og dannelse af børn må ikke bygge på tilfældigheder. Men det var alligevel svært at sige op, for det er en egoistisk beslutning, hvor man reelt siger: 'I må selv finde ud af det'. Omvendt er det en radikal ændring at være leder for to skoler«.

Pia Guttorm havde ikke et andet job, da hun stoppede.

»Det vigtigste var ikke at gå med livrem og seler, og jeg er ikke typen, der går på kompromis med mine holdninger. Jobbet blev en del af mit liv, og jeg er ikke færdig med at være skoleleder. Det var bare ikke en løsning for mig at hoppe over på en anden skole, for jeg var ikke træt af Hårup og Elev. Men jeg havde brug for bedre arbejdsvilkår«.

I dag er Pia Guttorm pædagogisk konsulent på CVU Nordjylland.