Anmeldelse

At tænke sig - og gøre sig professionel som lærer

Lærere og forskere i læringsarbeid

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bogen "Forsk med!" er ifølge bagsideteksten "et bidrag til udvikling af undervisningspraksis", og bidraget er spændende og rykker ved vore vaneforestillinger om lærerarbejde.

At forske . Udtrykket fremkalder billedet af en udenforstående person, som fra sin ophøjede teoretiske position iagttager sit undersøgelsesfelt for efterfølgende at trække sig tilbage for at analysere, konkludere og generere ny viden, som igen omsættes til nye teorier. Vi er laaangt fra hverdagen.

Aktionsforskningen fra 80'erne brød med tanken om teorien som omdrejningspunkt - den nye viden skulle bringes tilbage i praksis, tjene praksis. Artiklen "Forskere og praktikere i gjensidige bytteforhold" er bogens kapitel 1, hvor hovedpointen præciseres: Forskning er et samspil mellem forsker og forskningsdeltagere.

Hvad der gør bogen vigtig og forfriskende, er det andet fokus, som også præsenteres, nemlig at læreren kan have to positioner - som lærer og som forsker. Forskellige udviklingsprojekter beskriver, hvordan lærere i bedste Erling Lars Dale-terminologi kan agere professionelt, altså producere viden fra, i og for praksis. Teori bringes ind i praksis som afsæt for undersøgelserne, systematiske indsamlinger af information om noget ganske bestemte. Analyse af (egen) praksis kan kvalificere svarene på de overordnede spørgsmål i lærerarbejdet: Hvad gør jeg?Hvorfor gør jeg det? Hvad er præmisserne for, at jeg gør, som jeg gør?

Selvom afsættet er norsk skolehverdag, er antologien en god tænkeramme også for danske lærere. Bogens kapitel 4 "Læreren med forskerblikk på egen praksis" af May Britt Postholm argumenterer for en sprogliggørelse - en dialog mellem lærerens ovennævnte to perspektiver. Donald Schöns begreber om reflection in action (læreren) og reflecion on action (forskeren) operationaliseres i kapitlet gennem redskaber som observationer, interview, logbogsskrivning og spørgeskemaer.

Man kan også videndele som team. Kapitel 3 handler om et lærerteams arbejde med i fællesskab at udvikle fælles pædagogiske begreber og stille spørgsmål, som kræver refleksion. "Lærerteamet som arena for læring" af Janne Madsen viser noget interessant: Lærerteamet tog udgangspunkt i et indkøbt materiale om læringsstrategier, men fandt ud af, at de måtte udvikle videre på det, hvis det skulle bruges til deres arbejde. Processen havde en sidegevinst: "Vi har lært oss å spørre hverandre hvorfor vi gjør det ene eller det andre. Det bruker vi nå å gjøre, også når vi planlegger".

Teamet havde i udviklingsprojektet tilknyttet en ekstern vejleder, som de satte stor pris på. Fra deres evaluering til denne vejleder: "Du kan også presse oss mer fordi du kommer utenfra. Vi trenger noen til å presse oss [.] . Noen ganger tvinger du oss også til å ta opp tema som vi egentlig ikke har lyst til å tale om".

En sådan teamsparringspartner giver den forstyrrelse og den armslængde, som gør, at vanen og kulturen kan ses. Før kan den ikke sættes på ord og eventuelt give anledning til handling.

Bogen er på norsk, læs den - og brug den energi, man får ved at læse om, hvordan man kan lære sig professionel handlekompetence i samarbejde med kolleger.