Tryk eller ikke tryk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En del af mine medarbejdere har fundet frem til, at det er en god idé at arbejde hjemme en gang om ugen, specielt hvis man skal løse opgaver, der kræver uforstyrrethed. Men sådan set har vi aldrig på arbejdspladsen vedtaget noget princip, og mange kommer da også hver dag og befinder sig bedst ved det. På et medarbejdermøde forleden spurgte en kollega, om det var i orden, at han arbejdede hjemme om onsdagen. Han sagde: »arbejdede hjemme«, med tryk på det sidste ord. Mit svar var, at det var i orden, hvis han arbejdede hjemme, med tryk på det første ord. Alle var klar over, hvad jeg mente med det - undtagen en englænder, der efter mødet sagde, at han ikke forstod, hvori forskellen bestod.

Trykfordelingen er vigtig, ikke mindst i dansk. Alle ved, at sætningen »den gamle greve gik igen« betyder to forskellige ting, alt efter om der er tryk på »gik« eller ikke. Og hvis man falder på cykel, og varerne fra supermarkedet falder ud, kan man »slå sig på flasken« - med tryk på »slå«, hvis der eksempelvis ruller en vinflaske ud. Men hvis man »slår sig på flasken« uden tryk på »slår«, søger man trøst i drikkeriet. Og hvis man »slår til Søren« uden tryk på »slår«, tager man måske en glad aften i byen. Hvis man »slår til Søren« med tryk på Søren, er man aggressiv. Hvis man spørger: »Har du set Ibsen?« uden tryk på »set«, kan man hentyde til en Ibsen-forestilling, men hvis der er tryk på »set«, kan det være en kollega.

Mange af de danske trykregler kan beskrives grammatisk. Hvis genstandsleddet er i bestemt form, har verbet tryk: »han hentede avisen«, »hun spiste appelsinerne«, »de drak vinen«. Men hvis genstandsleddet er ubestemt, er der ikke tryk på verbet: »han hentede avis«, »hun spiste appelsiner«, »de drak vin«.

Normalt vil vi på dansk have hovedtryk på efternavn og nultryk på fornavn: »Peter Jensen er forsinket«, »Georg Gearløs fik Nobelprisen«, »Brian Mikkelsen sendte en mail«. Også titler og stillingsbetegnelser er normalt trykløse: »Prins Henrik, slagter Poulsen, doktor Riis, grev Gert«.

Når vi taler fremmedsprog, har vi det med at overføre danske trykregler til det fremmede sprog. Det skal man naturligvis ikke. Winston Churchill og Prinsesse Diana skal have fuldt hovedtryk på engelsk - det manglede bare. Men nu vil jeg lægge det emne på hylden, uden tryk på »lægge«.

Professor Higgins