Forældrerådgivningens opgave er at rådgive om børns læring og trivsel i skolen. I de tilfælde, som bliver nævnt i læserbrevet i sidste uge fra Karen Heiberg, har både forældre og børn været tilfredse med rådgivningen og resultatet af den. Jeg har været i kontakt med alle tre brugere af Forældrerådgivningen for at kunne svare på læserbrevet. Her er citater fra dem om rådgivningen: »Vi oplevede dig som en uvurderlig god støtte/tryghed som bisidder. Du var i det hele taget engageret, indfølende og interesseret, og vi har været meget glade og taknemmelige for vores telefonkontakt og input«. Et andet citat fra en forælder udtrykker ligeledes tilfredshed: »Du fik sat ord på de ting, som jeg gennem mit barns skoleforløb har gjort skolen opmærksom på. Tog udgangspunkt både i vores problemer og i skolens«.

De børn, rådgivningen handlede om, er i dag glade og tilfredse hvad angår såvel læring som trivsel, og det er det allervigtigste mål for rådgivningen, for forældrene, børnene og skolens medarbejdere. Det er barnets tarv, rådgivningen handler om i sidste ende, fordi det er eleverne, vi driver skole for. De forældre, hvis børn det her drejer sig om, giver udtryk for, at børnene nu oplever en skole, hvor de møder anerkendelse, så der er på ingen måde tale om, at børnene står tilbage som tabere efter rådgivningen.

I nogle tilfælde kan det nok ikke udelukkes, at lærere og ledere går i forsvarsposition, når Forældrerådgivningen hjælper forældrene til at blive hørt. Men det vigtigste er som sagt, at nogle børn, der har følt sig i klemme, får det bedre.

Hvad angår forældres ret til at klage håber jeg, at enhver opfatter retten til at klage som borgerens mulighed for at pege på problemer, som det efter borgerens mening ikke har været muligt at gøre noget ved gennem dialog. Det er en demokratisk ret, der ikke bør stilles spørgsmål ved, men som bør betragtes som en lejlighed til at overveje eventuelle forbedringer i praksis.