Kære Bertel Haarder.

Den 21. marts lyttede jeg til din samtale med Anders Bondo Christensen på P1. Det positive var, at du afstod fra den velprøvede taktik med at gå efter personen og ikke sagen, men desværre gled du uden om især elevplanen ved at dække dig ind under, at »det også var de andre«, som havde vedtaget og bakkede op.

Elevplanerne er vedtaget på en så amatøragtig måde, at alle involverede burde skamme sig, for de er vedtaget uden hensyn til, hvilke forudsætninger der er nødvendige, for at de kan få den påståede værdi. End ikke de lærere, der skulle være instrumenter i projektet, gad I tage alvorligt.

Du tager simpelthen ikke lærerne alvorligt, Bertel Haarder, og derved demonstrerer du en næsten grænseløs foragt for os. Du ved næsten altid bedst, hvad vi føler, og hvorfor vi er uenige, og din tolkning afviger fra vores udsagn.

Er det så underligt, at vi ikke har tillid til dig, når du i stedet for at spørge ind til, hvad vi mener, blot tolker udsagnene ud fra dine egne forestillinger om os?

Problemet med de mange lærerstuderende, der falder fra, klarede du med varm luft om, at nu skulle vi få dem til at forstå, hvilket fantastisk job de er på vej til.

Hvorfor nævnede du ikke det taxameterprincip, som gør, at seminarierne må øge de studerendes selvstudium for at spare på lærerne. Helt op til 40 procent selvstudium er uanstændigt, men reelt. Det siger sig selv, at de falder fra, når kravene øges, mens undervisningen indskrænkes.