Lærertyperne findes

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerværelserne befolkes af ildsjæle, problemknusere, harmoniske lærere og traditionens vogtere, viser en stor undersøgelse af dansk skolekultur.

Kender du typerne fra dit lærerværelse?

»Ja, ildsjælene vil fremad: 'Skal vi ikke lige gøre det?' Vi har også nogle rigtige traditionens vogtere, som helst vil have, at tingene er som i gamle dage«, siger tillidsrepræsentant Claus Sønderskov, Skælskør Skole.

Hvilken type er du selv?

»Jeg er mere eller mindre traditionens vogter: 'Nu skal vi have styr på tingene' og 'Vi plejer at gøre ...'. Der må gerne ske nyt, men rammerne skal være fornuftige«.

Ifølge forskerne oplever traditionens vogter meget uro. Hvordan har du det med uro?

»Arbejdsuro betyder, at eleverne arbejder seriøst. Men de kan ikke holde koncentrationen i dobbelttimer, og så bliver uro til snak og støj, hvis jeg ikke ændrer aktivitet. Der er bred enighed på skolen om, at klasserne er blevet mere larmende«.

Hvilken type lærer vil du helst arbejde sammen med?

»Ildsjælene er sjove, men jeg skal hele tiden være fremme på beatet. De harmoniske lærere tager tingene, som de kommer. Hvor jeg forklarer svære ting grundigt fra starten, tager de det bid for bid. Jeg bliver klogere af at arbejde sammen med harmoniske lærere«.

Vil de så arbejde sammen med dig?

»Ja, for jeg er god til at holde overblik og skabe struktur. Harmoniske lærere vil gerne arbejde sammen med én, der kan holde sammen på tingene. Det vil ildsjælene også. De ved godt, at de har brug for at blive holdt nede«.

stan, folkeskolen@dlf.org