Læsning
0   455

Svage læsere lider i et skole system under pres

Det offentlige skolevæsen er under pres i USA. Selv om resursesvage elever har haft glæde af specielle læsekurser, har skolerne valgt dem fra for i stedet at bruge pengene på alle elever

Reading Recovery-systemet til læsesvage elever har været anvendt i USA i 26 år. I staten Georgia har man benyttet metoden i 16 år med gode resultater hele vejen. Alligevel er antallet af skoler, som giver eleverne tilbuddet, for nedadgående, og i hovedbyen Atlanta er det nu stort set ikke længere eksisterende.

Reading Recovery virker - men kun for de få

Caroline Kirk er ansvarlig for læseundervisningen i Atlanta, og hun er meget pragmatisk, når hun skal forklare, hvorfor Reading Recovery ikke mere bruges:

»Vi havde Reading Recovery kørende på 18 skoler, og det virkede godt. Men programmet er relativt dyrt, og det blev et problem at skaffe midler til at fortsætte undervisningen. Ikke mindst fordi det tilgodeser en mindre gruppe børn«.

Hun uddyber dette ved at understrege, at de elever, der går i offentlige skoler i Atlanta, typisk kommer fra socialt dårlige hjem. Tre fjerdedele af eleverne kommer fra så fattige familier, at børnene er berettigede til at få helt eller delvist betalt skolemad. Nogle lever et liv præget af deres egen eller forældres sygdom, og rigtig mange kommer fra brudte hjem med kun én forælder eller har generelt resursesvage voksne at holde sig til. Derfor er der mange flere, som har brug for hjælp, end pengene rækker til.

Artiklen fortsætter under banneret

»Da vi fik en ny superintendant (svarer til skoledirektør) i 1999, ville hun noget andet. Vi skulle fokusere mere bredt, og det var dér, pengene blev kanaliseret hen. Selvom nogle skoler prøvede at holde fast, så blev det et problem at skaffe midler til Reading Recovery-undervisningen, og nu er der ingen skoler tilbage, der bruger det«.

No Child Left Behind

Folkeskolens rundringning til syv forskellige grundskoler bekræfter, at de har haft Reading Recovery, men ikke tilbyder det mere. Den enslydende forklaring fra alle er, at programmet virker, men det er dyrt og kommer kun få til gode. Spørgsmålet er, om man vil løfte nogle få i et skolesystem, hvor undervisningen præges af et generelt lavt niveau på grund af de mange dårlige elever, eller om man vil tilstræbe et mere generelt løft for alle. Man har valgt de mange. Derfor er Reading Recovery sorteret væk.

Valget har ikke været så svært efter vedtagelsen af George W. Bushs nye skolelov i 2001, No Child Left Behind. Den betyder, at alle skoler skal benchmarke - sammenligne resultaterne med andre skolers - og hvis en skole får påbud om at forbedre sine resultater og ikke lever op til det i to på hinanden følgende år, har forældrene ret til at søge anden skole til deres barn med bustransport betalt af det offentlige. Det er en stor økonomisk belastning for skolevæsenet, og der er derfor kommet øget fokus på generelle forbedringer og ikke bare et løft af den enkelte elev, forklarer Caroline Kirk.

Social baggrund har overvældende betydning

Sutton School er en såkaldt middle school, det vil sige en skole for 6.-8. klasse, i et af de bedre stillede skoledistrikter. Skolen får elever fra seks forskellige grundskoler, hvoraf de fire frekventeres af dårligt stillede elever, mens de to har en mere moderat blanding af sociale klasser. Alle skolerne har tidligere tilbudt Read­ing Recovery.

»Vi har ikke foretaget en systematisk screening af, hvordan eleverne klarer sig på baggrund af den læseundervisning, de har fået tidligere. Men det er vores opfattelse, at elevernes sociale baggrund har en overvældende betydning for, hvordan de klarer sig. Det overdøver alle andre parametre, som man kan måle på, inklusive Reading Recovery«, siger skolens leder, Mark Mygrant, som argument for prioriteringen af et generelt skoleløft frem for et løft af de svage elever.

Dr. Floretta Thornton-Reid, der leder Reading Recovery and Literacy Collaborative Programs ved Georgia State Univer­sity, har den stik modsatte holdning:

»30 minutters undervisning til et barn hver dag i op til 20 uger svarer til et intensivt tougerskursus. Det er billigt for at få dem back on track«, siger hun med amerikanernes karakteristiske sans for mundrette slogans. Når lærerens uddannelse og undervisningsmaterialerne er betalt, koster det blot undervisningstid og et årligt gebyr for at være med i en supervisionsgruppe. Og det sidste er nødvendigt for at bevare et udenforstående blik på undervisningen, så den konstant er opdateret med den nyeste viden og fortsat kan hævde at være forskningsbaseret.

»Vi opkræver selvfølgelig et medlemsgebyr fra skolerne, eftersom universitetet vedligeholder programmet og tilbyder sin ekspertise«, siger Floretta Thornton-Reid.

Men det allervigtigste for hende er livskvaliteten hos de børn, der måske skånes for at sakke bagud:

»These kids - aren't they worth it?« spørger hun retorisk.

Men Atlantas skolesystem har altså fundet ud af, at eleverne fortjente noget andet.

En by med mange modsætninger

Alle jordens folkeslag har tilsyneladende sat hinanden stævne i Atlanta. Der bor lige ved fem millioner mennesker, og byen vokser stadig - hurtigere end de fleste andre byer på det nordamerikanske kontinent. Mangfoldigheden er stor, og farver og former udviser fantastiske variationer. Bureaukraternes forsøg på at inddele folk i racer kommer ynkeligt til kort. Det er helt andre skillelinjer, der deler befolkningen op i grupper.

Det er pengene, der tæller. Selvom byen gerne profilerer sig på »Borte med blæsten« og Martin Luther King, er det Coca-Cola og CNN, der batter i dagens Atlanta. De pengeløse har svære kår, og det giver en kriminalitetsrate, der placerer Atlanta på en kedelig plads i statistikken. En femtedel af alle familier har en indkomst under den officielle fattigdomsgrænse.

Velhavende familier vælger ofte en af de mange privatskoler, der tilbyder at sikre eleverne et solidt fundament for fremtiden. Mange forældre vælger blandt andet af økonomiske grunde den lokale grundskole i børnenes første skoleår, men indskriver børnene i mere privilegerede skoler senere i skoleforløbet, jo tættere de kommer på tidspunktet for valg af college.

Tilbage i de offentlige skoler er børn fra de mindre velstående familier samt ganske få privilegerede, hvis forældre har overskud til at satse på en social og solidarisk dimension i uddannelsen.

Det totale antal elever i det offentlige skolevæsen er cirka 53.000 fordelt på 59 elementary schools (1.-5. klasse), 15 middle schools (6.-8. klasse) og 14 high schools (9.-12. klasse).

Reading Recovery

Reading Recovery-systemet har sin oprindelse i New Zealand, hvor det blev udviklet af dr. Marie Clay. Siden 1983 har systemet været et fast tilbud til eleverne, og efterhånden anvendes det i adskillige vestlige lande - hovedsageligt USA, Australien, England, Irland og Canada.

Senest har Institute of Education, University of London, udgivet en undersøgelse af engelske skolebørn, der demonstrerer, hvor effektivt Reading Recovery løfter svage læsere, der får tilbud om intensiv undervisning i løbet af det første skoleår. Læs mere på adressen www.everychildareader.org/pubs/first_year_final.pdf

Den amerikanske Reading Recovery-organisations hjemmeside præsenterer adskillige forskningsresultater:

http://www.readingrecovery.org/

Undervisningsministeriets website har også en side om Reading Recovery:

http://www.uvm.dk/05/recovery.htm?menuid=6410

Fakta om Reading Recovery formidlet af CVU København og Nordsjælland:

http://www.cvukbh.dk/pdf/RR_folder_3_doc_22_8.pdf

Beskrivelse af Reading Recovery-kurset for interesserede kursister:

http://www.cvukbh.dk/kurser/viskursus.asp?id=469&db=3


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.533 andre er allerede tilmeldt