Reading Recovery virker. Svage læsere får hjælp allerede i 1. klasse, før de lider skade på selvtilliden. Det kan måles i læseprøver og dokumenteres i tabeller. Alligevel vælger mange Reading Recovery-systemet fra, når der skal tilrettelægges specialundervisning. Systemet er eksklusivt og udansk, lyder kritikken.

Lærere, der bruger Reading Recovery, udarbejder en statistik over deres resultater. Otte ud af ti elever rykker sig ifølge disse markant opad efter at have fået undervisning efter metoden. En del af dem kommer på niveau med jævnaldrende kammerater, mens andre ikke får så store vanskeligheder, som de ellers ville have haft.

En mindre gruppe elever har dog fortsat så store vanskeligheder med læsning, at de ikke på nogen måde kommer på niveau med deres kammerater, selvom man bruger Reading Recovery. De henvises så til anden form for specialundervisning, som kan sættes ind tidligere, end det traditionelt ville være tilfældet.

En af de kommuner, der er gået aktivt ind i dette arbejde, er Glostrup. Under overskriften »Læseløftet« har man uddannet lærere i de principper, som Read­ing Recovery kører efter.

»Vi havde meget lyst til at prøve programmet, og vi troede på, at vi kunne komme langt på egen hånd«, fortæller Ulla Hansen, der er leder på Skovvangskolen, som var den første skole i kommunen, der gik i gang. Med støtte fra forvaltningen uddannedes de første lærere til programmet. Siden har lærerne uddannet og superviseret hinanden, og Læseløftet er nu blevet et fast tilbud fra kommunen til svage læsebegyndere.

Men det var ikke aktuelt for Glostrups pionerer at få certificeret lærere til Read­ing Recovery-systemet.

»Vi laver noget, der er stærkt inspireret af Marie Clays Reading Recovery-arbejde i New Zealand. Men vi har principielt noget imod, at nogen tjener penge på en metode«, siger Ulla Hansen og tilføjer, at netop den stramme forvaltning af et trademark bryder med den danske tradition for at videndele frit for at tilgodese børnene.

Rettighederne håndhæves strengt

Reading Recovery må kun tilbydes af certificerede lærere, og Kirsten Wangebo fra CVU København og Nordsjælland er indtil nu den eneste, der har uddannet sig et år i udlandet for at kunne uddanne andre lærere. Hun har selv uddannet fire lærere, som kan forestå certificeringskurser, og derved har også CVU Nordjylland fået lov til at uddanne lærere. Kirsten Wangebo fortæller selv, at kapaciteten nu er så stor, at de to CVU'er kan uddanne alle interesserede. Prisen på cirka 22.000 kroner og den tid, der medgår til kursus og transport, kan dog være hæmmende, og derfor tager det tid, før skoler og kommuner kan afprøve ideerne, hvis de skal vente på, at lærere bliver certificeret.

De originale Reading Recovery-materialer og -bøger kan heller ikke oversættes til dansk uden Kirsten Wangebos tilladelse. Line Ulendorf fra Skovvangskolen i Glostrup måtte under trussel om en retssag trække et trykklart materiale tilbage fra forlaget, fordi det lå for tæt op ad trademark-beskyttede Reading Recovery-bøger.

»Det kom så et par år senere i Kirsten Wangebos oversættelse«, fortæller Line Ulendorf.

»Men der gik jo altså nogen tid, hvor vi ikke havde adgang til trykte materialer. Mange af de bøger, vi gerne ville bruge, er heller ikke oversat, og det gør det noget sværere for de lærere, der gerne vil dygtiggøre sig. Det virker næsten som et monopol«, siger hun.

Ifølge Kirsten Wangebo skyldes den restriktive begrænsning af adgangen til Read­ing Recovery ønsket om at sikre sammenhængen mellem navnet og kvaliteten.

»Uddannelsen er en forskningsbaseret, kognitiv mesterlæreuddannelse. Man lærer det ikke ved at læse en bog«, siger hun og tilføjer, at den nødvendige tilpasning til danske forhold skal foretages af en autoriseret person, for at tankerne bag Reading Recovery ikke forvanskes, og metodens renomme derved lider skade.

På spørgsmålet om, hvad der ville ske, hvis hun en dag forlod CVU'et, svarer hun, at det fortsat vil være København og Nordsjælland, der forvalter trademarket.

Som Reading Recovery-certificeret lærer har man pligt til at holde sig orienteret om den nyeste forskning inden for læseundervisning og at deltage i supervision. Kirsten Wangebo afviser dog, at retten til at kalde sig Reading Recovery-lærer kan tages fra en, hvis man ikke underviser mere selv eller ikke modtager supervision.

»Det er det slet ikke aktuelt at tage stilling til. Vores kursister er så ansvarlige og engagerede, at det simpelt hen ikke sker«, siger hun.

Resultatansvarlige lærere

Reading Recovery-uddannelsen gør lærerne resultatansvarlige, mener Kirsten Wangebo.

»Vi er de eneste, som garanterer et godt resultat, når man bruger vores program«, siger hun.

»Andre, som selv har lavet nogle læseundervisningsprincipper, kan ikke garantere resultatet, derfor vil vi ikke have, at de benytter vores navn. Og den fokus, der er på Reading Recovery fra både politikere og skoleledelse, gør, at vores lærere er meget bevidste om deres resultater«.

Hun understreger, at resultaterne ikke bør have førsteprioritet. Det vigtigste er undervisningskvaliteten, og at børnene bliver glade for at læse. Men det stærke fokus på gode resultater betyder, at kun lærere med succes interesserer sig for Read­ing Recovery. Mindre succesfulde lærere vil stilfærdigt erkende, at det ikke er et felt for dem, mener Kirsten Wangebo.

Allerede tilbage i slutningen af 90'erne advokerede lektor Erik Håkonsson for, at man i Danmark skulle interessere sig seriøst for denne metode. Han var dengang leder af Forum for Læseforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Han påpegede, at der var mange flaskehalse af økonomisk og praktisk art, der forhindrede eller forsinkede skoler i at etablere tilbud om Reading Recovery, og han tog derfor initiativ til at efteruddanne lærere, så principperne kunne spredes hurtigere.

Han måtte afstå fra at kalde sine aktiviteter Reading Recovery, men metoden blev kendt på mange skoler, der selv begyndte at eksperimentere. Fordi der ikke var tale om en samlet indsats, blev der heller ikke udarbejdet en samlet statistik over resultaterne.

Undervisningsministeriet har i en artikel på ministeriets hjemmeside en positiv omtale af den trademarkbeskyttede uddannelse. Det fortælles, at en halv time om dagen i 16-20 uger med en uddannet Reading Recovery-lærer kan afhjælpe læsevanskeligheder hos otte ud af ti børn, og Kirsten Wangebo citeres for at fortælle, at undervisningen kan virke adfærdsmodificerende.

Kommunikationschef i ministeriet Nicolai Kampmann fortæller, at artiklen blot skal ses som et af flere eksempler på god praksis, som man gerne vil inspirere skolerne med. Man kunne ikke finde andre, som havde erfaring med principperne, da artiklen skulle skrives. Der er derfor ikke tale om en bevidst prioritering, og ministeriet hører gerne om andre måder og erfaringer.

I Glostrup nærmer elevresultaterne sig de officielle Reading Recovery-tal, nemlig at 75 procent skal nå de opstillede mål. Line Ulendorf erklærer selv, at hun og hendes kolleger naturligvis kan blive meget dygtigere, hvis de får flere kurser, men at de også må skele til, hvad alternativet er. Læseløftet er langt bedre end den tidligere specialundervisning, som hun ikke ønsker at vende tilbage til - certificeringer eller ej.

»Det er denne frihed til at bruge metoden, som vi absolut ikke må give køb på. Også selvom vi ikke har den autoriserede uddannelse«, siger hun. Og også Glostrup oplever begejstrede lærere, elever med selvværdet i behold og en forældrekreds, der efterspørger det gode tilbud.

Men det er bestemt ikke gratis, siger skoleleder Ulla Hansen, Skovvangskolen.

»Om vi bruger mange resurser på det? Ja, det ved den gode Gud. Vi sparer ikke på det og bruger vel halvdelen af vores penge til specialundervisning på projektet. Men behovet for almindelig specialundervisning er også blevet reduceret, og alle her på skolen kan se, at det virker. Men man skal jo huske på, at Læseløftet kun er én af vejene«.

Reading Recovery er en ramme, ikke en metode

Reading Recovery er blevet introduceret under sit eget navn i danske skoler i de seneste fem år. Ifølge Kirsten Wangebo, der i Danmark forvalter det trademark, der er knyttet til programmet, er det ikke en metode, men en rammeplan.

I modsætning til mere traditionel specialundervisning lægges der vægt på en tidlig intervention over for svage læsere. Allerede nogle måneder inde i 1. klasse udpeges de elever, som har behov for en særlig støtte, og de tilbydes 30 minutters intensiv læseundervisning hver dag i 16-20 uger.

Eleverne testes jævnligt, så læreren kan danne sig et indtryk af, hvor hver enkelt elev befinder sig. Når eleven gennem test og lærerens evalueringer har demonstreret at ligge på niveau med klassekammeraterne, stopper specialundervisningen.

»Vi laver noget, der er stærkt inspireret af Marie Clays arbejde i New Zealand, men vi har principielt noget imod, at nogen tjener penge på en metode« Ulla Hansen, skoleleder»Vi er de eneste, som garanterer et godt resultat, når man bruger vores program« Kirsten Wangebo, Reading Recovery