Elevplaner
0   366

Nej til hovsa-elevplaner

Over 90 procent af lærerne på Frederiksbergs skoler nægter at udarbejde overfladiske elevplaner - de vil have tid til at udarbejde kvalitets-elevplaner

En mail fra utilfredse lærere på en Frederiksberg-skole blæste til kollegernes ulmende utilfredshed med elevplaner på Skolen på la Cours Vej på Frederiksberg.

Mail mellem kommunens skoler bekræftede, at lærerne var enige om, at man ikke kan udarbejde brugbare elevplaner uden at få ekstra tid til opgaven. På Skolen på la Cours Vej fik alle lærerne, undtagen de tillidsvalgte lærere, et afkrydsningsskema, hvor de skulle markere, om de var parate til at boykotte elevplanerne. Alle på nær én svarede ja.

Artiklen fortsætter under banneret

»Det er vigtigt, at det er et fælles projekt. Vi er ikke vant til at organisere os tværkommunalt. Det skal vi lære. Når jeg får et brev fra ledelsen om, at skoledirektøren kræver, at jeg skriver under på, at jeg ikke vil udarbejde elevplaner, så skal jeg ikke straks reagere. Jeg skal huske først at tale med de andre. Denne gang står vi sammen. Vi er stolte af at forsvare vores profession. Vi er stolte over at komme i dialog med lovgiverne om, hvad god skole er«, siger lærer på Skolen på la Cours Vej og medlem af Frederiksberg-lærernes styregruppe Camilla Ottsen.

Fælles nej til ekstraopgaven

Torsdag i sidste uge modtog undervisningsministeren, Frederiksbergs borgmester og skolelederne på kommunens ni folkeskoler et brev, hvori der står, at lærerne ikke vil udarbejde elevplaner uden at få tid til det eller penge for det.

420 lærere står bag beslutningen om civil ulydighed mod Folketingets beslutning om, at lærerne to gange om året skal udarbejde skriftlige elevplaner for alle elever i alle fag. Tillidsrepræsentanter, deres suppleanter og medlemmer af kredsstyrelsen er ikke med i protesten.

»Vi vil gerne udarbejde elevplaner, men vi har en faglig stolthed. Vores arbejde skal have en vis kvalitet, og det opnår vi kun, hvis vi er i dialog. Vi siger ikke nej til samarbejde med forældrene, vi siger ja til et kvalificeret samarbejde«, forklarer Camilla Ottsen.

»Jeg kunne godt nå at lave simple afkrydsningsskemaer på kort tid, men det vil ingen få noget ud af. Skolerne bliver nødt til at få tid til at tænke det ind i deres arbejde. Vi bruger portfolio, og man kunne godt tænke elevplaner ind i den metode, men det kræver tid at gøre det«, siger Camilla Ottsen.

Hun har selv to børn på den eneste skole på Frederiksberg, hvor lærerne har udarbejdet en elevplan, inden den fælles protest blev iværksat.

»Deres planer blev udarbejdet ud fra trinmålene for Fælles Mål, og eleverne blev bedømt i tre kategorier; om de var usikre, sikre eller meget sikre. Men børn kan ikke inddrages i en samtale om så overordnede formuleringer. Om min datter på ti år står der, at hun er meget sikker i livsfilosofi og etik. Godt nok er hun klog, men så klog er hun nu heller ikke! Den slags kategorier kan man ikke bruge til en dialog mellem skole og hjem. Det motiverer ikke de stærke, og de usikre elever får et statisk vink med en vognstand om, at de ikke dur til noget, fordi afstanden fra sikker til usikker er meget stor«, siger Camilla Ottsen.

Lærerne indberettet til KL

Frederiksberg Kommune valgte sidste uge at indberette lærerne til KL, der skal vurdere, om der skal iværksættes sanktioner over for lærerne.

Borgmester Mads Lebech vil ikke give eksempler på opgaver, han mener, lærerne kan udelade.

»Ting forandrer sig. Måske ligger der opgaver på skolerne, der ikke skal udføres længere. Men den beslutning ligger lokalt på den enkelte skole. Og hvis de vil iværksætte en faglig kamp, så må sagen nu køre gennem det fagretlige system«, siger han.

Medlem af Frederiksberg-lærernes styregruppe Max Ulrich Larsen mener, at politikerne må tage ansvaret for at vælge opgaver fra.

»Vi har så mange opgaver. Posen med opgaver er lukket. Hvis der er en ny, der skal i posen, så er der nogen, der må tage en veldefineret opgave fra. Jeg skal have at vide, hvad jeg ikke skal lave«.

Camilla Ottsen er enig:

»Det er for tyndt, at borgmesteren bare skubber ansvaret over på skolelederne«.

Simple elevplaner dur ikke

Undervisningsminister Bertel Haarder er glad for, at lærerne gerne vil udarbejde elevplaner. Han regner med, at de finder en løsning sammen med Frederiksberg Kommune.

»Det er ikke nyt, at lærerne skal evaluere, det har de skullet siden 1993. Det nye er, at det skal ske skriftligt, og det bør kunne prioriteres i deres forberedelsestid«, siger Bertel Haarder i en kommentar til Frederiksberg-lærernes boykot.

»Nu får vi de første erfaringer med elevplaner. Jeg er åben over for kritik og vil gerne tage ved lære, hvis lærerne synes, at noget er spildt arbejde eller for bureaukratisk«, siger Bertel Haarder.

Han understreger, at elevplaner skal være korte og præcise og ikke lange udredninger om eleverne.

Max Ulrich Larsen er træt af at høre budskabet om simple elevplaner. Hvordan kan en forenklet plan leve op til de intentioner, som ligger i loven, spørger han.

Lærerne er også skuffede over udmeldinger fra formand for Skole og Samfund Thomas Damkjær om, at lærerne tager elever og forældre som gidsler.

»Han har ikke undersøgt, hvad det er, vi siger. Det virker, som om han har en anden politisk dagsorden«, siger Max Ulrich Larsen.

Frederiksberg-lærerne har modtaget opbakning fra mange forældre og fået sympatierklæringer fra hele landet.

»Vi lærere trænger til det her fællesskab, det er startskuddet til at få ranket ryggen. Elevplanerne var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Vi vil høres og tages alvorligt«, siger Camilla Ottsen.

DLF: Elevplans-frustrationer er landsdækkende

DLF's formand Anders Bondo Christensen understreger, at de frustrationer, som har fået lærere på Frederiksberg til at boykotte de skriftlige elevplaner, findes over hele landet.»Overalt i landet er lærerne frustrerede over, at en sådan opgave kommer, når skoleåret er planlagt, og mange har svært ved at se meningen med planerne. Frustrationerne bliver bestemt ikke mindre af, at undervisningsministeren og statsministeren provokerende giver udtryk for, at lærerne har så meget forberedelsestid, at de sagtens kan udarbejde elevplaner«, siger Anders Bondo.

»Danmarks Lærerforening har opfordret politikerne til at tage lærernes frustrationer alvorligt og hurtigst muligt fjerne de centrale bestemmelser, så det er op til den enkelte skole, hvordan man vil anvende elevplanerne. Det er helt urimeligt, at centrale bestemmelser nu medfører lokale konflikter, som ingen i virkeligheden ønsker«.

kra@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ