Dette er intet mindre end Danmarks første ungdomsroman om terror og kærlighed. I Københavns-området sprænger den længe frygtede terrorbombe. Men hvem er afsenderen bag bomben?

Josie og Siwan er kærester, og en dag ser Josie, at Siwan er blandt de personer, der har smidt en bezinbombe ind gennem et vindue i et klasselokale på den skole, hvor hun er. Der opstår en voldsom brand, og Josie når lige at redde en somalisk rengøringsassistent ud af flammerne. Josie forsøger at få Siwan til at melde sig til politiet, og da han nægter det, afbryder hun sit forhold til ham. Som reaktion på bruddet forsøger Siwan at holde sig til koranen og en gruppe utilpassede unge, der kan betegnes som værende en risikogruppe i Danmark.

Det er en meget interessant problematik, der tages op i denne medrivende og sprogligt velfungerende roman. Her ser vi to unge menneskers kamp med de dilemmaer, der er i den danske debat om tosprogede og minoritetskulturer i Danmark. Hvad er det, som opvækstmiljøerne gør ved os? Og selv om bogen på ingen både er en parafrase over "Romeo og Julie", så lykkes det for Siwan og Josie at overvinde forhindringer og dilemmaer, så kæresteparret kan give kærligheden en ny chance. Det er forfatterens tiende ungdomsbog, og det er virkelig en meget underholdende roman med en god situationsfornemmelse over for, hvad der sker i det danske samfund både politisk, kulturelt, socialt og ikke mindst sprogligt i de mundrette replikker.