Anmeldelse

Børn og træer 1.-3. klasse og 4.-6. klasse

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I mange undervisningsmaterialer til natur/teknik er det ambitionen at dække et helt års undervisning med én og samme elevbog - der så også på hvert klassetrin præsenterer en bred vifte af fagets forskellige emner.

I dette materiale er det et bærende princip, at eleverne faktisk kan beskæftige sig med samme overordnede tema en hel bog igennem og således komme i dybden gennem lang tids arbejde med "børn og træer".

De to elevbøger er beregnet for 1.-3., henholdsvis 4.-6. klassetrin. Tegninger og fotos balancerer fint med den overskuelige tekst; indholdssiden byder på en sober behandling af mange emner, og der er som lovet i lærervejledningen noget (meget!) for både "hånd og ånd": Vi bruger træ, små dyr i skoven, træer og fugle, træer og fotosyntese - for blot at nævne nogle få overskrifter. Over hundrede kopiark tjener til uddybning af fagligheden, ligesom der på hver side i bøgerne er angivet en kode, så man på nettet kan søge endnu flere oplysninger.

Det kribler - ikke bare i skovbunden, men formentlig også i fingrene på mange lærere, der nok har haft lysten og interessen, men måske ikke den faglige ballast til at gøre turen i skoven med ungerne til andet og mere end netop en skovtur. Det sidste skub kan den endnu tøvende få af en fyldig lærervejledning. Her kunne de indledende begrundelser for udeundervisning, med den ikke ualmindelige sammenblanding af "læringsstil" og "intelligens", sagtens have været udeladt. For dette materiale må da nærmest sælge sig selv?

Powered by Labrador CMS