Forfatteren er mor til et barn med ADHD. Hun har desuden læst en del litteratur og har interviewet enkelte eksperter.

I kapitlerne gennemgås forskellige begreber, som benyttes i forbindelse med ADHD, og der er citater fra personer, der har oplevet disse problemer på nært hold.

I modsætning til bogens undertitel handler bogen næsten udelukkende om ADHD og ikke om urolige børn uden denne diagnose. Forfatterens styrke er egne erfaringer, men det står der næsten intet om. Til gengæld står der meget om teorier af ADHD-autoriteter, dog her mindre klart beskrevet, end de pågældende autoriteter selv har formuleret sig.

Illustrationerne fylder meget og giver bogen en indbydende form. Der er blandt andet illustrationer fra "Emil fra Lønneberg" og "Den uartige Caroline". Netop disse illustrationer signalerer, og indimellem skriver forfatteren det også direkte, at her drejer det sig om ADHD. Men det er for selvovervurderende at stille diagnoser bagud i tiden, og det er desuden en misforståelse. Bogen om Caroline i overklassefamilien og "Emil fra Lønneberg" foregik i tider, hvor opdragelsen var helt anderledes, og hvor "frækheden" hos disse bog-børn var en tankevækkende stillen tingene på hovedet henvendt til almindelige familier. "Den store Bastian" var en illustration af den tids opfattelse af, hvordan børn skulle opdrages, ved at sætte tingene på spidsen.

Jeg synes, det er meget prisværdigt, at forfatteren har kastet sig ud i dette projekt, men jeg vil ikke anbefale bogen.