Anmeldelse

Arbejdsrelateret stressbelastning er det samme som livstruende overgreb

Oplevelsen af ikke at kunne magte arbejdet og at blive hægtet af dette fællesskab, fordi man er syg af det, er i sig selv traumatiserende

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvor er det bare en vigtig bog om stress, der her er blevet skrevet! Jeg syntes, at jeg kendte alle symptomerne, og at læse om dem gav mig kraftig hjertebanken. Bogen udfordrer det traditionelle syn på arbejdsrelateret stress og sætter fokus på forståelsen af, at arbejdsrelateret stressbelastning er et alvorligt problem for den, der rammes, men at man umuligt selv kan løse problemet.

Vi effektiviserer vores arbejdsprocesser, styrer, kontrollerer, selvrapporterer og evaluerer. Arbejdet nedslider og traumatiserer os. I undervisningssektoren stilles vi ikke blot over for et stigende ar­bejds­­pres, der stilles også krav om omstillingsparathed til nye opgaver som elevplaner, detal­jerede læseplaner og tidsplaner for de "rigtige" faglige færdigheder, nye afgangsprøver og evalue­rings­metoder, konkurrence med andre skoler om det højeste karaktergennemsnit, indøvelse af nye færdigheder, nye arbejdsgange og nye former for samarbejdsrelationer. Alt dette sker i et tempo, hvor­ved man aldrig helt når at blive fortrolig med arbejdsopgaverne, før man skal skifte til nye, der kræver indlæring af nye færdigheder. Konsekvensen bliver, at man ikke har mulighed for at ud­føre arbejdet på en fagligt forsvarlig måde. Symptombilledet på arbejdsrelateret traumatisk stress-syndrom er meget lidelsesfuldt og omfatter angst, depression, uro og hyperaktivitet, som veksler med handlingslammelse, kaotisk tankevirksomhed og episoder med mentale blackout, tanker, der kører i ring, hukommelsessvigt, koncentrationsbesvær, flashbacks til oplevelser på arbejdspladsen (skolen), kronisk udmattelse og uoverkommelighedsfølelse, søvnforstyrrelser, mareridt, opgivenhed, selvbebrejdelser, trang til isolation, hypersensitivitet over for lyde og andre mennesker, lav smertetærskel, kvalme og svimmelhed.

En bevidstgørelsesproces er nødvendig for at få klarlagt, hvordan hård styring og kontrol, selv­rap­porterings- og evalueringsmetoder underminerer vor faglige og personlige integritet med risiko for invaliderende konsekvenser. Bogen understreger vigtigheden af, at alvorligt stressramte mennesker diagnosticeres korrekt og tilbydes relevant behandling. I denne forbindelse skitseres retningslinjer for en vellykket stressrehabilitering. Det kan vel sige sig selv, at bogen er særdeles relevant læsning for alle, der arbejder inden for undervisnings- og socialsektoren, ikke mindst ledere, men så sandelig også medarbejderne, der kan få sat ord på, hvad de fejler, få de flittige og pligt­opfyld­en­de lærere til at indse alvoren af deres sygdom. Bogen viser os alle, hvor faldgruberne i det per­son­­relaterede arbejde er, og hvad der skal til, for at vi bliver mere bevidste om, hvordan man kan forebygge arbejdsrelateret stress.