Vi begår alle fejl. Retten til at træffe beslutninger er også retten til at træffe forkerte beslutninger, men samtidig også pligten til at rette op, når fejltagelser opdages/erkendes. Desværre er det ikke alle, der vil erkende, når der er begået fejl. Er det måske det, der ligger bag undervisningsminister Bertel Haarders tavshed?

I Folkeskolen nummer 3 påpegede jeg den modsigelse, som Haarder rodede sig ud i, da han besvarede spørgsmålet om de nationale it-test. I svaret på dette spørgsmål anførte Haarder i realiteten, at eleverne i folkeskolen ikke lærte noget efter 1. maj - og fra 2008 ikke noget efter 1. april. Haarder afviste nemlig i sit svar, at det var nødvendigt - når it-testresultaterne sammenlignes fra skole til skole - at korrigere for den tidsmæssige placering af it-testene, med følgende udsagn: »De forskelle, der måtte være på elevernes faglige niveau som følge af, at eleverne bliver testet på lidt forskellige tidspunkter, vurderes at være meget små«.

Heraf følger jo, at der ikke er faglige grunde til at fortsætte skolegangen efter 1. maj/1. april. Så børnene bør have betydelig længere ferie, hvis Haarders svar står til troende. Men det er ikke tilfældet. Et så helt igennem tåbeligt svar kan - så vidt jeg kan bedømme - næsten kun forklares med, at en tidligere og fejlagtig beslutning skal forsvares og fastholdes for næsten enhver pris. Der skal ikke tabes ansigt.

Såfremt undervisningsminister Bertel Haarder kan forsvare sin besvarelse af spørgsmålet, vil jeg naturligvis lade mig såvel vejlede som retlede.