Debat

Gennemfør forsøg med elevplaner

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når man nu skal indføre noget nyt, kan man selvfølgelig gøre det på mange måder.

Hvis man skal indføre, at den enkelte lærer skal udarbejde elevplaner for den enkelte elev, så kunne man gennemføre et forsøgsprojekt, der kørte over et år. Alle lærere skulle deltage, og i forbindelse med forsøget skulle indgå undervisning, hvor det fornødne teoretiske afsæt blev taget. Undervisningen skulle placere begrebet i forhold til pædagogisk praksis, undervisning, læring, skole-hjem-samarbejde og gerne med en underviser fra Danmarks Pædagogiske Universitet eller lignende teoretisk overbygning.

Alle lærere skulle derefter i en periode prøve at udarbejde og anvende planerne som pædagogisk værktøj i forbindelse med den daglige praksis.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Undervejs kunne deltagerne i netværk udveksle erfaringer.

Til slut skulle så de indkomne erfaringer samles og drøftes med henblik på at finde den bedst egnede praksis og metode.

Ovenstående fremgangsmåde er langtfra ny eller overraskende, men velgennemprøvet og anvendes af større private firmaer, som det vil være rimeligt at sammenligne folkeskolen med.