Debat

Hvem arbejder DLF for?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er med stor forundring og med stor frustration, at vi læste KL's og DLF's fælles beskrivelse af arbejdet med elevplaner.

Hvordan kan DLF være underskriver af sådan en erklæring uden at sikre den fornødne tid til arbejdet?

Hvordan kan DLF medvirke til, at man midt i et skoleår lægger nye opgaver ind i en akkord for teamsamarbejde?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hvordan kan DLF skrive under på, at lærerne kan tage tiden fra den individuelle tid, når der i arbejdstidsaftalen står, at læreren selv tilrettelægger sin forberedelse og efterbehandling af undervisningen?

Vi føler, DLF har sovet i timen, og at vi lærere igen er pålagt ekstra arbejde uden ekstra tid.

I de seneste år har vi på vores skole fået indarbejdet portefølje og logbøger, hvor eleverne er med til at sætte egne mål i forhold til læseplaner og fælles mål. Der foretages løbende evaluering, og nye mål udarbejdes for næste delperiode. Det er elevplaner, der er nærværende og udviklende.

Hvorfor bruge unødvendig meget tid på skriftlige elevplaner for alle, når:

- Størstedelen af eleverne klarer kravene i læseplanerne for de enkelte fag

- Størstedelen af forældrene og eleverne har været glade for den mundtlige skole-hjem-samtale

- Størstedelen af forældrene ikke har brug for en skriftlig plan udarbejdet af alle lærere.

Derfor:

Lad os holde fast i porteføljen som mål- og evalueringsredskab for alle elever og lad os udarbejde skriftlige elevplaner for de elever, der ikke lever op til kravene i fælles mål og trinmål.

Så er tiden givet godt ud, og arbejdet med elevplaner bliver meningsfyldt.