Forskellige opfattelser og tilgange til praksis giver forskellige oplevelser af uro og larm i klasserne. Mens det kun er seks procent af de harmoniske lærere, der svarer, at de har en larmende klasse, er det 45 procent af problemknuserne, der mener det.

»Vi kan derfor konkludere«, skriver forskerne, »det, man naturligt kunne forvente: At lærernes resurseforbrug på uro­management hænger sammen med deres oplevelse af klasselarmen og uro«.

Som det fremgår af skema 1, ligger svarene fra ildsjælene og traditionens vogtere i midten.

Sammenhængen mellem forskellige lærertypers adfærd i forhold til uro i klassen viser sig markant, hvis man - som vist i skema 2 - kører lærer- og elevvurderinger sammen. Også når det er eleverne, der vurderer uroen, placeres ildsjælene og traditionens vogtere i midten. Der er ingen af problemknusernes klasser, hvor eleverne selv placerer sig i kategorien »lav grad af uro«, mens kun ti procent af de harmoniske læreres klasser selv placerer sig under »høj grad af uro«.

Lærerne indretter åbenbart deres undervisning efter klassernes »temperament«. »Men«, skriver forskerne, »det er ikke det samme som at sige, at lærerpositionerne kun konstrueres af klassesituationen«.

»Den folkelige udgave er, at læreren skælder ud, når der er uro i klassen. Men det er altså også den anden vej rundt, at skældud producerer uro«, siger Mads Hermansen.

Lærere reagerer forskelligt

Der er store forskelle på, hvordan lærerne håndterer larm i klassen. Hele 97 procent af problemknuserne svarer, at de bruger mere end en tredjedel af timen til at hjælpe elever med sociale og emotionelle vanskeligheder, mens det kun er tre procent af de harmoniske lærere, der gør det.

Selv om ildsjælen og traditionens vogter placerer sig selv i midterfeltet, reagerer de meget forskelligt. Mens tre ud af fire (70 procent) af ildsjælene fortæller, at de bruger mere end en tredjedel af tiden på det, er det kun hver tredje (36 procent) af traditionens vogtere, der gør det.

»De forskellige reaktionsmønstre kan kun forklares med ildsjælens og traditionens vogters diametralt forskellige idealer om, hvordan læring bedst sikres, og deres holdning til deres eget involveringskrav i elevernes sociale univers«, siger Thomas Lund

Der er altså en klar tendens til, at læreres oplevelse af uro i klassen følger med elevernes oplevelse. Problemknuseren er enig med eleverne om, at der er uro i klassen. Og, siger Thomas Lund, karakteristikken af problemknusertypens øvrige pædagogiske idealer og praksis viser, »at hun har vældig mange gode intentioner. De ser bare ud til ikke at kunne blive realiseret på grund af klasseuro«.