Forskningsprojekt Dansk Skolekultur viser, hvor kompleks skolehverdagen er, og hvor svært det er at forklare, hvad det er, der sker. Den grundige analyse viser også, at man ikke kan tolke undervisning og læring så firkantet, som nogle af Pisa-folkene gør, siger forskerne bag projektet.

Skolerne i Ringkøbing-området skiller sig ud

Når man har 17 talstørrelser, kan de altid opstilles i en bestemt rækkefølge - en rating. Det er banalt. Men det forklarer ikke noget, siger statistiker Svend Kreiner fra Københavns Universitet. »Det fortæller ikke noget om statistisk holdbare forskelle på gennemsnittet i forskellige klasser, skoler eller områder«.

I projekt Dansk Skolekultur har man tal på svar fra 230 lærere og 5.000 elever. Tal, som man så har sammenlignet i de 13 gamle amter, Bornholms Regionskommune, Frederiksberg og København.

»I analysen har vi samlet amterne i 'grupper', som er forskellige, men hvor der ikke er signifikante forskelle inden for de enkelte grupper. Her kan vi se, at skolerne i Ringkøbing Amt skiller sig positivt ud fra de andre på de parametre, som undersøgelsen sammenligner: Elevers selvvurdering, indstilling til skolen, lyst til at lære, ro eller uro i klassen og så videre«, siger Svend Kreiner, som har ansvaret for denne del af projektet. Det gælder dog ikke i matematiktesten.

»Der er statistisk belæg for at sige, at tallene geografisk ikke er ens. Men det er ikke det samme som at sige, at alle er signifikant forskellige. Og det er ikke det samme som at sige, at der er tale om systematiske forskelle for forskellige elevgrupper eller amter, som optræder på samme måde i forskellige år«, siger Svend Kreiner.

»Når vi undersøgte tallene på et højere klassetrin i samme skoleår, var amterne fuldstændig forskelligt fordelt, og da vi sammenlignede elevresultater et halvt år senere, fik vi nye forskelligheder. Det korte af det lange er, at der ikke er systematiske forskelle fra område til område. Undtagen altså med Ringkøbing, som ligger systematisk højt«.

Men tallene giver ingen forklaring?

»Ligesom Finland scorer højt i Pisa-undersøgelserne, scorer Ringkøbing højt hos os. Men efter 15 års diskussioner af Pisa er der stadig ikke nogen forklaringer på den finske succes, som andre kan efterligne. På samme måde kan vi heller ikke forklare Ringkøbing-skolernes placering i vores undersøgelse«.

Pisa-folkene burde have gjort det samme

»Vi kan ikke finde kausale sammenhænge, og det kan Pisa heller ikke. Men vi har bearbejdet tallene på en måde, som Pisa-folkene også burde have gjort. I stedet for ureflekteret at tage de gennemsnitlige testresultater i forskellige lande for pålydende, ville de så være kommet frem til helt andre resultater end den overfladiske rating af landene, som optræder i den skolepolitiske debat«.

Hvad kan man bruge jeres konklusioner til?

»I 'Læringsledelse' refererer vi en forskerkollega for at have sagt: 'Jo færre fakta, jo glattere kurver', men vi har nu et omfattende faktamateriale, som viser, at skolehverdagen er meget mere nuanceret end en rating af nogle tal«.

»Undersøgelsen viser, at der er tale om et komplekst samspil, og at mulighederne for en positiv udvikling er til stede. Hvis det lykkes at påvirke nogle ting i en positiv retning, så vil andre formodentlig følge efter. Hvis elevers selvopfattelse stiger, og de får mere lyst til at lære, bliver deres muligheder for at blive fagligt dygtige også forstærket. Og det samme i negativ retning. Det er ikke overraskende, men det viser, hvor komplekst samspillet er«.

Et signal med en vognstang

Projektleder Mads Hermansen siger om forskningsresultaterne:

»Som vi skriver, er projektet 'et signal med en vognstang til alle andre forsøg på at rangordne skoler og kommuner med hensyn til elevernes præstationer'«.

»Vores analyse kan godt opfattes som et hestespark til nogle af fortolkningerne af Pisa-undersøgelserne, for når man stiller tilstrækkeligt skarpt på enkeltheder, kommer der et nyt og mere nuanceret billede frem. Vi kan for eksempel konstatere, at store skoler på nogle områder er bedre end små skoler. Men - og det er en meget vigtig pointe - når vi reducerer yderligere i materialet, så forsvinder nogle af sammenhængene. Vi kan pege på tendenser, men man kan ikke drage robuste konklusioner. Hvis man bryder Pisa-tallene ned på samme måde, forsvinder de skråsikre konklusioner. Så når Niels Egelund melder så bastant ud om store og små skoler, som han har gjort, er det mod bedre vidende. Tallene kan slet ikke bære de kraftige konklusioner«, siger Mads Hermansen.

Egelund melder hus forbi

Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet - der er projektleder for Pisa Danmark - melder hus forbi.

»Den undersøgelse, jeg har gennemført, intenderer ikke mere end at se på forskelle i Pisa-resultater på skoler med 9. klasse. De faglige såvel som de sociale resultater kan udmærket være anderledes på andre klassetrin, som vi jo ikke har med i Pisa«, siger Niels Egelund.

»Resultaterne i mine analyser af Pisa 2003 var de samme i Pisa 2000, og de er de samme ved analyser på verdensplan«, tilføjer han.

Han føler sig ikke ramt af et »hestespark«.

»Hvis resultaterne var ligegyldige eller ubrugelige, er det mærkeligt, at så mange lande står i kø for at være med. I Pisa 2009 vil der være næste 70 lande«, siger han.

Med hensyn til det finske mysterium gør han opmærksom på, at lektor Frans Ørsted Andersen er ved at lægge sidste hånd på en ph.d.-afhandling, der peger på, at forskellen på dansk og finsk skolekultur skal findes i detaljen. Ørsted Andersens projekt har været omtalt flere gange i Folkeskolen.

»Der er ganske mange faktorer, der formentlig forklarer den finske succes, og der er bestemt noget, vi kan lære af«, mener Niels Egelund.

Han minder endvidere om, at Pisa også lokaliserer en række stærke sider ved den danske skole.

»Pisa viser blandt andet de danske elevers vilje til samarbejde og deres gode it-kompetencer. Men det hører man sjældent om i medierne, fordi det gode ikke er så interessant som det mindre gode«, siger Niels Egelund.