Anmeldelse

Elektronisk elevplan

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Intentionerne med elevplaner er fine, men det er vigtigt, at den måde, man arbejder med dem på, er håndterbar og operationel - og giver mening - derfor skal der gode støtteredskaber til.

Dafolos "Elektronisk elevplan" virker som et fint, brugbart redskab, som kan støtte den lange pædagogiske arbejdsproces frem til en elevplan - og efter.

Man kan vælge at arbejde med det rent elektronisk eller udskrive dokumenter, som man kan arbejde med i hånden.

Nogle kendte elektroniske redskaber har indbyggede karakterlignende skalaer, der med et klik med musen kan omsættes til tekst for faglig status og planer for fremtiden. Her er der overladt en hel del skrivearbejde til lærerne. Faktisk vil arbejdet med planerne - hvis man bruger dem fuldt ud - være meget tidskrævende. Men da det foregår via nogle overskuelige og lettilgængelige skabeloner, på forhånd tilpasset de enkelte klassetrin med de relevante fag, vil det være overkommeligt.

Som afsæt for elevplanen skal alle faglærere udfylde såkaldte "fødeskemaer" for hver elev. Det er en statusdel, som i grafisk form udtrykker, i hvilken grad eleven har opfyldt de trinmål, der har været i fokus i den periode, elevplanen gælder. Graden af målopfyldelse og arbejdsindsats markeres på en målskive som "På vej/godt på vej/i mål". Skemaerne for de enkelte elever kan drøftes i teamet og tænkes sammenfattet af en "kontaktlærer" (!), der efterfølgende taler med eleven om forslag til nye mål og indsatser, for så til sidst at blive den elevplan, der bruges i forbindelse med skole-hjem-samtalen.

Elevplanerne kan opbevares fysisk eller digitalt, men således at alle lærerne har adgang til dem i forbindelse med undervisningens videre planlægning.

Samlet set et godt faglig-pædagogisk forankret redskab, som støtter og inspirerer processen for lærerne, uden at kvaliteten sættes over styr.