Uddannelsesvejledning
0   312

Jeg skal selvfølgelig være smed

Godt samarbejde mellem lærere, forældre og vejleder kan hjælpe en skoletræt og opgivende 14-årig til at blive en selvbevidst og uddannelseslysten smedelærling

Peter Bjerre Jespersens hænder fortæller om en aktiv ung mand, der kan lide at rode med en motor eller et andet stykke mekanik. Det bliver bekræftet, hvis man spørger til hans fremtidsplaner.

»Jeg skal have et firma sammen med min far, hvor vi skal reparere gamle traktorer. Vi har allerede et værksted, og vi er på udkig efter nogle større lokaler, der kan bruges«, siger han.

Før Peter kommer så langt, skal han lige uddanne sig til smed. Praktikpladsen er i hus, og han er godt i gang med grundforløbet på Holstebro Tekniske Skole, men det holder lidt hårdt med at sidde på skolebænken.

»Det er ikke mig. Meget af det, vi skal lære, er svært, men jeg skal først begynde i praktik til sommer, og tingene skal nok komme på plads inden da«, siger han.

Artiklen fortsætter under banneret

For knap tre år siden så fremtiden helt anderledes ud. Dengang gik Peter i 7. klasse og var godt og grundig skoletræt.

»Jeg lærte ikke noget i skolen i de første syv år. Lærerne fortalte hvert år mine forældre, at nu var det ved at komme, men det passede ikke. Det var noget lalleværk hele vejen igennem, og de sidste måneder før jeg skulle skifte til overbygningsskolen, havde jeg besluttet helt at droppe det med skolen og give op. Så kunne jeg ligge hjemme på sofaen og leve af min mors og fars løn«.

Peter har aldrig været i tvivl om sine forældres opbakning, men det er ikke nok, hvis man har svært ved at lære teoretiske fag.

»Så kom Ole på skolen. Han fandt en praktikplads, som jeg syntes godt om. Bagefter fik han det arrangeret sådan, at jeg i 8. klasse kunne være i praktik et par dage om ugen. Det var rigtig godt, men jeg fik først lyst til at fortsætte i skolen, da Flemming fik fat i mig«.

Ole, som har mellemnavnet Margon og efternavnet Madsen, er uddannelsesvejleder og lærer på Nørre Nissum Skole, og Flemming Nees var lærer i skolens specialklasser.

Det var i en af de klasser, at Peter genvandt selvtilliden og fandt ud af, at han godt kunne lære noget. Flemming hjalp med indlæringen i alle fag, og Peter begyndte at fange pointerne. Når han var træt af at læse og forstå, kunne han bruge sine kropslige og kreative evner på praktikstedet.

»Det er ikke sådan, at jeg er kommet til at elske at gå i skole, eller at jeg er blevet rigtig god til matematik eller dansk, men jeg har fundet ud af, at det godt kan lade sig gøre at komme nogen vegne, selvom det handler om teori, og jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal gå med at få en uddannelse«.

Tanken om at få en uddannelse er ret ny, og inspirationen kommer flere steder fra.

»Jeg havde planer om at ville have min egen dyrehandel, men der skulle man kunne en masse med tal, så det droppede jeg. Min far og mor har hele tiden sagt, at jeg skal have en uddannelse, og da jeg mødte Ole, var det også, hvad han sagde. Jeg skal også tage uddannelsen for at kunne være der, hvor jeg er kommet i lære«, siger Peter.

Hvis ikke hans forældre havde presset på og havde bakket op, ville Peter i dag høre til den femtedel af en ungdomsårgang, som ikke får en uddannelse. Det er han sikker på, og han er også sikker på, at det er samspillet mellem forældrene, Ole og Flemming, der har tegnet konturerne af en god fremtid.

»Jeg er nok lidt speciel. Hvis ikke jeg kan lide at være et sted, så er jeg ikke noget værd. Derfor er det ikke alt, der lykkes. Hvis ikke man har nogen opbakning, så kommer man ingen vegne. Det er også rimeligt presset at skulle finde ud af, hvad man vil. Man bruger jo mange år på at tage en uddannelse, og bagefter skal man arbejde med et fag«.

Uddannelsesvejleder Ole Margon er enig med Peter i, at der skal et godt netværk til for at finde en uddannelsesvej, når skolen er en pestilens.

»Det er afgørende, at skole, vejleder og forældre taler samme sprog og har en fælles forståelse. Som vejleder gør jeg ikke noget i forhold til den gruppe unge, uden at lærerne er med i det. Vi kan godt tage vores diskussioner, men jeg gør ikke noget, som lærerne ikke kan bakke op, og hvis der skal gøres noget, så handler vi i fællesskab. Jeg kan huske engang, hvor Peter havde droppet et praktiksted. Da gik Flemming og jeg en lang tur med ham for at få ham til at forstå, at det er alvor, når man er i praktik«, siger Ole Margon.

Opgaven som vejleder for de unge specialklasseelever går blandt andet ud på at finde praktiksteder, at holde kontakten til praktikstederne og at sørge for, at ønsker fra arbejdsgivere om, at de unge får bedre kvalifikationer på bestemte områder, bliver formidlet videre til skolen.

»Undervisningen er meget individuel, så lærerne har stort udbytte af den type tilbagemeldinger, men den vigtigste del af mit arbejde er næsten at snakke med eleverne og prøve at finde ud af, hvad de er gode til, og hvad de har lyst til. Det er ikke altid, at de kommer i praktik de steder, de gerne vil. Nogle gange er jeg så klog - siger jeg til dem - at jeg har en idé om, hvad de er gode til«.

I Peters tilfælde var det nemt nok at finde retningen på arbejdsmarkedet, men en anden elev måtte drejes lidt rundt, før han blev sendt af sted.

»Han ville bare grave med nogle store maskiner, men jeg fornemmede, at det ville være bedre at prøve et andet fag. Han kom i praktik som gulvlægger, og det var både firmaet og han selv meget glad for. På den måde fik han et helt andet perspektiv på uddannelse og arbejde, og selvom han sikkert ikke tager en uddannelse som gulvlægger, så kan det være, at han har fået nogle andre muligheder til rådighed«, siger Ole Margon.

Peters far Jacob Bjerre Jespersen deler Ole Margons syn på vejledning.

»Det er vejledningen, der har fået Peter til at vågne op fagligt. Først da han forstod, at en smed skal kunne læse og regne, blev han motiveret for at lære noget og fik lyst til at tage en uddannelse«.

Peter burde have gået i en specialklasse på et tidligere tidspunkt. Det er konklusionen, når hans far ser tilbage.

»Der var ikke specialklasser på den lille skole, hvor han gik, men vi og skolen burde nok have været mere vågne. Det blev vi heldigvis, da han skiftede skole, men tingene lykkedes først, da Ole havde været inde over og fundet ud af, hvad Peter havde behov for«, siger Jacob Bjerre Jespersen. |

Lovændring på vej

Regeringen har netop fremsat et forslag til ændring af loven om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Fremover skal skolerne have spottet de børn, der er i risikozonen for ikke at få sig en ungdomsuddannelse, allerede når de går i 6. klasse, og sætte ind med en særlig indsats over for dem. I 7. klasse skal alle elever introduceres til udbuddet af ungdomsuddannelser, i 8. klasse skal de på korte introkurser på de lokale ungdomsuddannelser, og i 9. skal de elever, der endnu ikke har besluttet sig for en ungdomsuddannelse, tilbydes et brobygningsforløb på en ungdomsuddannelse, hvis skolen vurderer, at det vil gavne elevens mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet.

»Vi sætter mange penge bag og beder samtidig alle ansvarlige om at være med. I årevis er vi ikke for alvor kommet tættere på, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Når man sidder som lærer eller uddannelsesvejleder og kan se, at en elev er ved at køre sur, så gælder det om at hjælpe eleven videre med det samme. Både for elevens skyld og for samfundets bedste«, siger undervisningsminister Bertel Haarder.

Se lovforslag 171 på Folketinget.dk

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Siden august 2004 har ansvaret for vejledning af folkeskoleelever og af unge op til 25 år om valg af ungdomsuddannelse og erhverv ligget hos 45 UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning) etableret af kommunerne, oftest to kommuner i fællesskab. I en evaluering, som kan læses på www.eva.dk, har Danmarks Evalueringsinstitut for nylig set på, om vejledningen lever op til de mål, som er fastlagt i loven fra 2004. Vejledningen skal ifølge loven:

Bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet

I særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning om valg af uddannelse og erhverv

Inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende

Bidrage til, at frafald og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt

Bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer, herunder it-baserede informations- og vejledningstilbud, om valg af uddannelse, uddannelsesinstitution og fremtidig beskæftigelse

Være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
111 andre er allerede tilmeldt