Uddannelsesvejledning
0   278

Ingen ved, hvad vejledning koster

Med et gennemsnit på 750 kroner per teenager svinger kommunernes bevillinger til UU-vejledning tilsyneladende mellem 0 og 1.700 kroner per ung

Ingen ved, om vejledning virker, skrev vi i månedsmagasinet Underviseres februar-udgave. Men der er heller ingen, der ved, hvad vejledning koster, eller om der er nogen sammenhæng mellem bevillingens størrelse og effekten. Undervisningsministeriet har sammenholdt de beløb, kommunerne har afsat til vejledning, med antallet af 12-18-årige i kommunen. Enkelte kommuner har ikke afsat en eneste krone til Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU-centrene, mens en femtedel har afsat over 1.000 kroner per teenager. Gennemsnittet er 750 kroner per elev.

Men spørgsmålet er, om tallene afspejler virkeligheden. Månedsmagasinet Undervisere har kontaktet en af de kommuner, der ligger usædvanlig lavt, Høje-Taastrup ved København, der ifølge den officielle statistik kun bruger 387 kroner per elev. Børne- og kulturdirektør Karsten Holst Nielsen bekræfter, at UU-Vestegnen, som Høje-Taastrup er medejer af, ligger i den billige ende. Men samlet afleverer kommunen to millioner kroner mere til centret, end hvad der fremgår af statistikken. På samme måde i Helsingør, der ifølge statistikken kun bruger 736.000 kroner om året til vejledning, men reelt bruger over seks millioner kroner alt inklusive.

»Der er betydelige forskelle i resursetildelingen. Men jeg ved heller ikke, om det som udgangspunkt har været meningen, at tilbuddet skulle være ensartet«, siger formanden for Danmarks Vejlederforening Per Rye.

Evalueringsrapporten om vejledning, der blev offentliggjort i februar, efterlyser en systematisk registrering af, hvilken vejledning der gives, så man kan måle på, om vejledningen rent faktisk har effekt i forhold til at få flere unge i uddannelse og job.

Artiklen fortsætter under banneret

»Det er klart, at man skal følge op på effekten af noget, man satser på og ofrer så mange millioner på. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alt er målbart«, siger Per Rye. »Det er typisk, at når man spørger de unge, om de har fået vejledning, så siger de nej, men spørger man dem, om de har snakket med Per, så kan de godt huske det. Meget vejledning foregår uformelt. Og fordi forældrene spiller en stor rolle i vejledningen over for de unge, så er det også en stor opgave for UU-centrene at holde forældrene opdateret«.

Vejlederforeningen arbejder for en professionalisering af vejledningen og ser store fordele i, at de ansatte på UU-centrene har deres fuldtidsbeskæftigelse som vejledere. Og selvom flertallet af vejlederne i dag har lærerbaggrund, mener Per Rye, det er vigtigt, at andre faggrupper også finder ind på UU-centrene, hvis de har pædagogisk indsigt og evner at få en god samtale i gang med de unge. |


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
364 andre er allerede tilmeldt