Niels Frank, forfatteren født i 1963 og ikke maleren af samme navn, har begået bogen "Tak for i går - 15 kunsthistorier". Når begge nævnes i denne sammenhæng, skyldes det det interessante, at de på hver deres måde tilsyneladende er ude i det ærinde, der ligger i at ville formidle oplevelser facetteret af kunst.

"Tak for i går" er en flertydig titel, der kan læses som reference til de værker, forfatteren har valgt som udgangspunkt for sine fortællinger, og som gennem den traditionelle kunsthistorie er indlemmet i det gode selskab af anerkendt kunst. Men måske også som et åbent afsæt for den frie fabulerende fortælling, der i de 15 historier lægges op til dialog om. Efter de første par fortællinger tænkte jeg, at det ville være spændende at læse dem højt for en videbegærlig 4. eller 5. klasse, samtidig med at de kunne se en gengivelse af dette eller hint billede, det nu måtte handle om. Men senere fandt jeg, at niveauet i andre af historierne kaldte på større elever med sans for intellektuelle udfordringer og lyst til at lege med tolkning af såvel billeder som tekst.

Bogen er skrevet og samtidig konceptuelt konstrueret som et samtidsværk omkring de 15 eksempler. Niels Frank skriver øjenåbnende i en blanding af direkte fortælling og vedholdende fri digtning. Bruges bogen rigtigt, kan den være med til at trække nogle linjer fra vor tid til de kulturperioder, der i større eller mindre omfang har været med til at danne baggrund for vor nutidige opfattelse af kunst. Men den kan også inddrages i en form for kritisk refleksion over værdien af kunst generelt, hvis eksperimentet ligger i at ville nærme sig kunstneren bag værket. Endelig kunne det være helt fint blot at tage fortællingerne for pålydende, nyde sproget og det tankespind, der ligger i at forestille sig, hvordan denne eller hin kunstner opfattede en særlig hændelse forud for tilblivelsen af et givent værk.