Galimatias

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Normalt er jeg nærmest afhængig af nyheder.

Jeg følger tv-aviserne, får nyheder fra nettet, og en god start på dagen indeholder gennemtygning af morgenavisen.

Nu er jeg netop vendt hjem efter fire uger på Fuerteventura - fire uger helt uden nyheder.

Verden har gået sin skæve gang, uden at jeg har kontrolleret begivenhederne, og både Verden og jeg har overlevet.

Naturligvis har jeg en enkelt gang kastet et blik på en overskrift i en engelsk avis og fået en sms hjemmefra med en enkelt nyhed, men ellers har jeg været i nyhedsfri zone.

I flyet på vej hjem var der så endelig mulighed for at få nyhedshungeren stillet, så jeg kastede mig over Jyllands-Posten. En avis, jeg ikke har læst siden hetzen mod lærerne i 1973, men alternativet var Ekstra Bladet.

Og hvad var nyhederne så?

Jo, der var en masse om en korruptionsskandale i København, men det, der gjorde størst indtryk på mig, var en skolenyhed.

Det fremgik nemlig, at kommunesammenlægningerne ville medføre nedlæggelse af 300 skoler, så nu havde KL barslet med en redningsplan.

Skolelederne skulle være en slags overskoleledere og lede en tre-fire skoler med assistance fra en afdelingsleder på hver af skolerne. Det kunne så være de overskydende skoleledere.

For mig er det en helt tåbelig idé. En skole behøver en rigtig nærværende leder og skal ikke ledes per fjernstyring. Hvor meget der vil blive sparet, er også et stort spørgsmål for mig.

Men Danmarks Skolelederforenings formand, Erik Lorenzen, syntes mærkværdigvis, at det var en god idé, der ville styrke skolelederne.

Også Skole og Samfund hoppede på ideen, blot der stadig var en skolebestyrelse på hver skole. Sådan hytter enhver sine uden at se en større sammenhæng.

Men - og nu kommer det værste - lærerne skulle også kunne cirkulere mellem de tre-fire skoler.

Her må der råbes vagt i gevær.

Efter forrige kommunesammenlægning i 1970 skulle der også spares og effektiviseres.

I Gjern Kommune skulle alle overbygningselever samles på én skole. Det gravede for resten så dybe grøfter, at sårene ikke hos alle er lægt her ved den næste kommunalreform.

På Gjern Skole havde jeg kun haft undervisning på 8.-10. klassetrin. Nu var de der ikke længere, så jeg forsøgte i et skoleår at dele mig ligeligt over to skoler, så jeg stadig havde de større elever.

Det var ingen succes.

Ikke på grund af kollegerne eller eleverne. Nej, på grund af den utryghed og stress - ordet var nok ikke opfundet dengang, men så frustration - det medførte.

I det store frikvarter hastede jeg fra skole til skole, men det værste var, at jeg ikke hørte til nogen af stederne. Jeg blev en slags gæstelærer.

Hvilket lærerråd - heldigvis var lærerrådene ikke nedlagt endnu - skulle jeg deltage i?

Hvilket kollegialt samarbejde skulle jeg deltage i? Og det kræves der jo meget mere af i dag.

Hvilke forældremøder/konsultationer skulle jeg deltage i?

Det kræver en tryg ramme at være en god lærer, og denne trygge ramme får man ikke ved at være delt over flere skoler.

Disse konsekvenser synes jeg, både KL, Danmarks Skolelederforening og Skole og Samfund skulle medtænke, inden de giver tilslutning til dette galimatias.

Så tror/håber jeg, de kommer på andre tanker.

Henning Pedersen er kongresdelegeret for fraktion 4

»En skole behøver en rigtig nærværende leder og skal ikke ledes per fjernstyring«
Powered by Labrador CMS