Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kultur er godt i skolen, kultur i sækkevis.
I hvert fald står det i den norske regerings stortingsmelding nummer 16, som kunnskapsminister Øystein Djupedal ønskede at drøfte med sin danske kollega, en række embedsmænd og indbudte gæster på et todagesseminar på Lysebu ved Oslo. Djupedal er SV'er, hvilket nogenlunde svarer til en venstreorienteret SF'er (Socialistisk Folkeparti), og Bertel Haarder er venstremand. Men de anskuede i mangt og meget de fremlagte emner på samme måde.
Sprog og læsning var et af emnerne, og man var enig om betydningen af en tidlig sproglig diagnosticering af eventuelle udviklingsproblemer. I Norge har man overladt tidlige test til de såkaldte helsestationer i forbindelse med tjek af småbørn i to- og fireårsalderen. Man arbejder løbende med udvikling af diagnosticerings- og kortlægningsmetoder. Tidlig specialundervisning sparer mange penge i den anden ende af skoleforløbet, og man henviser i stortingsmeldingen til danske regler om kommunal pligt til systematisk sprogstimulering af vanskeligt stillede børn i to- og treårsalderen.
Og så handler første del af afsnittet »Mangfoldige læringsarenaer« om den kulturelle skolesæk. Hvor vi i dansk sprog kan tale om pakker, når vi sammenfatter forskellige aktiviteter og handlingsplaner, placerer nordmændene den slags i sække. Den kulturelle skolesæk skal give eleverne kulturel kompetence, så de kan klare udfordringerne i samfundet. Kulturel kompetence, sikken et begreb. Også nordmændene pakker for tiden alting ind i kompetencer, dette mode- og distanceblænderagtige gummiord. Hvorfor er pædagogisk og administrativ prosa ofte så opstyltet? Der står i sidste pind (bullet!), at målsætningen for den kulturelle skolesæk er »å medvirke til å utvikle en helhetlig inkludering av kunstneriske og kulturelle uttrykk i realiseringen av skolens læringsmål«.
I Norge har man netop omorganiseret børnehave/børnehaveklasseområdet, så det nu er koblet sammen med Undervisningsministeriet, der jo altså, forhåbentlig midlertidigt, hedder Kunnskapsministeriet. Det kunne vi måske lære af. Det indgår i mit personlige ønske for en reformsæk på området.
Professor Higgins
