Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Gode intentioner – umulige realiteter

Læreruddannelsen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den nye læreruddannelse er fyldt med gode intentioner. Men lovgiverne har holdt for meget frikvarter og anstrengt sig for lidt i timerne. Derfor har vi fået en ugennemtænkt lov.

Politikerne ønsker at styrke og udvikle samspillet mellem linjefag, praktikken og de pædagogiske fag, så de studerende får mulighed for at tilegne sig viden og indsigt til at udøve begrundede skøn i skolens dagligdag og undervisning.

Det er rigtig tænkt. Det er gode intentioner. Men selv om jeg har været lærer i 20 år og nu underviser på læreruddannelsen på mit tiende år, er det sjældent, at jeg har oplevet større forskel mellem intentioner og realiteter. Hvad har man dog tænkt?

Den manglende sammenhæng mellem lovgivernes intentioner og de praktiske muligheder gør, at resultatet risikerer at blive noget makværk. Loven er et eksempel på, at hastværk er lastværk, som seminarierne nu må reparere på.

Meget er helt uforståeligt og skaber unødigt store problemer for uddannelsen: Lovens største fejltrin er skævvridningen af fagenes størrelse.

Obligatoriske linjefag som dansk, matematik, fysik/kemi eller natur/teknik er nu på 1,2 årsværk af en fireårig læreruddannelse og kvalificerer samtidig kun til at undervise i halvdelen af skoleforløbet. Linjefagene engelsk, historie og idræt er også på 1,2 årsværk, men de giver ret til at undervise i hele skoleforløbet.

Resten af linjefagene - for eksempel samfundsfag, billedkunst og tysk - er kun på 0,6 årsværk. Hvad er det, der sagligt og fagligt begrunder, at man kun behøver halvt så lang tid til at kvalificere sig til at undervise i disse fag?

De pædagogiske fag, pædagogik, psykologi og didaktik, som er det fundament, lærernes professionelle virke skal bygge oven på, har tilsammen kun 0,55 årsværk. Herudover indgår de pædagogiske fag som en del af de obligatoriske fag svarende til 0,2 årsværk. For mindre end ti år siden udgjorde disse fag 0,90 årsværk. Jeg forstår ikke, hvordan det passer med, at der i bemærkningerne til loven står, at fagligheden og det pædagogiske fagområde bliver styrket.

Hvorledes forestiller lovgiverne sig, at en så skæv fordeling mellem fagene skal kunne fremme, at: »Den faglige, den pædagogiske og den praktiske del af læreruddannelsen skal indgå i et nyt og forpligtende samspil, som skal styrke helheden og sammenhængen i uddannelsen for de studerende«, som der står i lovbemærkningerne, når realiteterne siger noget helt andet:

For tiden planlægger de enkelte seminarier uddannelsen, hvor man - tvunget af omstændighederne - for eksempel:

. ikke udbyder linjefag, som man hidtil har haft

. afslutter de pædagogiske fag efter andet eller tredje studieår (nogle fag måske allerede efter første år)

. udbyder linjefag, som begyndes og afsluttes på fjerde studieår.

Resultatet bliver, at fag, som skal indgå i et tæt samspil, ganske enkelt ikke studeres samtidig i læreruddannelsen - eller også er de der slet ikke.

Den nye lov er en nedprioritering af de pædagogiske fag og af de områder, som »de små« linjefag repræsenterer. Hvordan forestiller man sig, at de faglige miljøer omkring de linjefag skal kunne bevares og udvikles, når fagene i praksis bliver mere end halveret? Man risikerer, at nogle af fagene helt forsvinder.

Jeg tror ikke, at politikerne har gennemtænkt konsekvenserne, og jeg undrer mig også over følgende:

. Hvad er ideen med, at en lærerstuderende ikke kan kvalificere sig til at undervise i både engelsk og tysk eller både historie og samfundsfag?

. Hvorfor har man afskaffet faget »skolen i samfundet«, som af alle involverede parter og sagkundskab er blevet tillagt stor værdi?

. Hvad er logikken i, at »medborgerskab« knyttes til faget kristendomskundskab?

. Hvorfor har man oprettet faget »materiel design« og afskaffet sløjd og håndarbejde?

Som underviser på læreruddannelsen er jeg og mine kolleger meget optagede af at støtte de studerendes tilegnelse af viden, kundskaber og handleduelighed. Det giver den nye læreruddannelse ikke gode muligheder for.

»Som underviser på læreruddannelsen er jeg optaget af at støtte de studerendes tilegnelse af viden, kundskaber og handleduelighed. Det giver den nye læreruddannelse ikke gode muligheder for«
Powered by Labrador CMS