Debat

Læren af Auschwitz og ikke Mellemøst-konflikt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærer Peter Sørensen, Nørremarksskolen i Vejle (Folkeskolen nummer 6), ogmedarrangør af en undervisningsrejse til Auschwitz med elever med mange forskellige etniske baggrunde er blevet fornærmet over nogle kritiske bemærkninger, jeg er kommet medi forbindelse med min deltagelse i Auschwitz-dagen 27. januar 2007 i Vejle (Folkeskolen nummer 4).

Jeg skal ikke i denne sammenhæng opføre mig som skolemester og tage den røde pen frem og rette Peter Sørensens fejl og manglende præcision. Det principielle i sagen vil jeg dog gerne komme nærmere ind på.

Han kritiserer, at jegsåvel under foredraget i Vejle som tilFolkeskolen har udtalt, at nogle af de spørgsmål fra eleverne, som blev tilsendt mig inden foredraget i Vejle, tydede på, at lærerne havde været med til at formulere dem. I sin kritik af min påstand forsvarer Sørensen sig således:»De (spørgsmålene) er alle formuleret af elever. Vi har kun hjulpet med slutformuleringen på enkelte af dem«.Jamen, det er jo netop det, man kan mærke, og jeg ville hellere have haft elevernes egne formuleringer end nogle, der er blevetformuleret af lærerne til slut.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Nogle af spørgsmålene drejede sig om konflikten mellem Israel og Palæstina, til hvilket jeg både mundtligt og skriftligt har givet udtryk for hører hjemme hos parternes officielle repræsentanter her i landet og ikke hos en dansk jøde, der er talsmand for Det Mosaiske Troessamfund, og som fagligt beskæftiger sig med Auschwitz.Jeg er hverken politiker, embedsmand eller israelsk statsborger, og jeg blev inviteret til Vejle for at tale om læren af Auschwitz og ikke om Mellemøst-politik.

Når Peter Sørensen skriver, at »det kan ikke komme bag på nogen, at elever i 8. klasse spørger om Palæstina-konflikten«, så er jeg helt enig. Det er en konflikt, som optager mange. Men når hanfortsætter sætningen med følgende: »... og jeg er direkte uenig i, at Auschwitz-dagen intet harat gøre med staten Israels oprettelse og de deraf følgende problemer«,så ophører enigheden.

Sørensens påståede sammenhæng mellem udryddelseslejren Auschwitz og Palæstina-Israel-konflikten er et udtryk for en tolkning og en holdning, som er alt for forenklet til min smag, og som mangler kendskab til både den historiske baggrund for konflikten i Mellemøsten og Auschwitz. Det er bekymrende, at han ikke blot forsvarer sin egen og elevernes sammenkobling af disse to historiske hændelser, men også finder den helt naturlig. Der er langt vigtigere og for Vejle-eleverne mere nærværende problemstillinger, man kan lære af Auschwitz, end en kompliceret konflikt mange tusinde kilometer væk. For eksempel hvordan racisme, antisemitisme og fordomme skabes og vedligeholdes.

Powered by Labrador CMS